Dagbog fra Kodok i Sydsudan - 08-12-2015
Om eftermiddagen blev en fødende kvinde bragt til hospitalet. Hun havde været i fødsel i tre døgn. Tidligere havde hun født syv børn, men de seks var døde i forbindelse med fødslen, og kun et var stadig i live. Dette var altså hendes ottende fødsel.
Vores jordemoder konstaterede straks, at fosteret allerede var dødt og lå i tværleje – hverken hoved eller sæde vendte mod fødselskanalen. Vi lavede et kejsersnit og fandt det døde foster i bughulen (mellem tarmene), fordi livmoderen var revnet. Jeg reparerede livmoderen, men ville gerne have steriliseret hende i samme operation på grund af hendes tidligere fødselshistorie og risikoen for nye revner i livmoderen ved senere graviditet. Vi kunne dog ikke få hendes samtykke til det.
De næste dage kom hun sig stille og roligt uden problemer, og det samme gjorde vores team efter den første tristhed over den døde baby. Vi var glade for, trods alt, at have reddet moderen. Vores jordemoder sørgede for, at patienten og hendes mand blev tilbudt prævention.
Efter kejsersnittet tog vi hjem og spiste aftensmad, men blev hurtigt kaldt tilbage til en anden kompliceret fødsel. Det viste sig at være en førstegangsfødende, som havde haft veer i et døgn. Med hjælp fra jordemoderen gik denne fødsel fint, uden hjælp fra os på det kirurgiske hold. Vi blev på hospitalet i standby, hvor vi sad på en trappe og så på, at en stor, orange fuldmåne stod op over bushen, lyttede til den afrikanske nat og talte om, hvor kort, skrøbeligt og nogle gange smukt livet er.
Ellers går det stille og roligt i Kodok. Den eneste større begivenhed i selve lejren var, da vores anæstesilæge, Ibrahim, opdagede en sort slange i det ene af de to brusebade.
De lokale vagter blev tilkaldt, men lavede så meget støj, at slangen gemte sig. Vi holdt øje på afstand, indtil den vendte tilbage, og vores lokale Røde Kors koordinator gik ind for at slå den ihjel.
Brusebadene er lavet af bølgeblik, og døren til brusebadet var svinget i, mens han kæmpede med slangen. I et stykke tid kunne vi kun høre høje brag fra bølgeblikket uden indikation af, om det var ham eller slangen, som vandt. Lidt senere kom han ud med slangen hængende over en pind: sort, på tykkelse med en finger og cirka 80 cm lang.
For at fejre ham begyndte Robbie og jeg at spille temaet fra Indiana Jones på vore trompeter!
