Lego-donationer går til familie-oplevelser

af Susan Hoffmann

Når LEGO System A/S og LEGO familiens holding- og investeringsfirma Kirkbi A/S giver årets julegave til de ansatte, kan medarbejderne vælge, at gaven skal gå til gode formål. Det har mange heldigvis valgt, og Røde Kors’ asylcentre har derfor modtaget en flot donation på i alt 100.593,75 kroner.

 

donation lego

Beløbet går til fælles familieoplevelser og aktiviteter udenfor centrene. Det kan for eksempel være en tur i svømmehal, biograf, Tivoli, Zoologisk Have, legeland, museer, skøjtehal eller noget helt andet, som familierne har lyst til. 

Det er vores erfaring, at den slags ture giver et hyggeligt og vigtigt afbræk i hverdagen på centeret. Familierne får mulighed for at være sammen om en god oplevelse – det betyder meget i en hverdag præget af usikkerhed og uforudsigelighed.

Tusind tak til de mange medarbejdere, fordi de tænker på familierne på Røde Kors’ asylcentre!