Hvorfor beskytter Genève-konventionerne Røde Kors og den Røde Halvmåne i krige?

Det Røde Kors, den Røde Halvmåne og den Røde Krystal giver særlig beskyttelse til sundhedspersonel, hospitaler, og ambulancer under væbnet konflikt. Kravet om særlig beskyttelse er nedfældet Genève-konventionerne og deres Tillægsprotokoller, og de velkendte symboler som du kan se nedenfor, er den visuelle indikation af, at vedkommende som bærer dem, har krav på beskyttelse. Røde Kors og Røde Halvmåne bevægelsen bruger også mærkerne for at vise, hvilket personale, bygninger, køretøjer med videre, der er tilknyttet dem. De tre symboler har samme status.

 

Røde kors symbol

 

Den Røde Krystal blev godkendt som beskyttelsesmærke i december 2005 som et alternativ for de stater, der af den ene eller den anden grund ikke havde mulighed for at anvende det Røde Kors eller den Røde Halvmåne.  

I væbnede konflikter kan emblemerne bruges af væbnede styrkers lægehold, Røde Kors eller Røde Halvmåne og civile hospitaler, førstehjælpere og ambulancer.

Krigens Regler

Vil du vide mere om fx hvilke regler der gælder for krig, hvad Genève-konventionerne er, om man må bruge giftgas i krig? Og meget, meget mere...

Vi har samlet alle spørgsmålene og svarene for dig, lige her.