Det er jeres støtte, der gør hjælpen mulig. Derfor har vi brug for jer. Søndag den 1. oktober samler vi ind, så vi kan få nødhjælpen frem. Vi samler ind, så vi kan hjælpe her og nu. Og så vi kan sikre den akutte og livreddende hjælp, når næste katastrofe rammer, eller blodige konflikter sender mennesker på flugt. Det kan vi kun gøre takket være jeres støtte.

Søndag den 1. oktober kan du hjælpe os med at hjælpe

Når I som virksomhed samler ind eller støtter indsamlingen med et bidrag, er I med til at hjælpe nogle af verdens mest udsatte mennesker. 

TILMELD DIG HER

Hvorfor samler vi ind?

Hver dag er vores hjælpearbejdere til stede med akut hjælp til mennesker i nød. I Syrien sikrer vi nødhjælp til børn og voksne tæt på frontlinjerne og i belejrede byer. Og i Østafrika uddeler vi livsvigtige nødrationer til børn og voksne, der sulter. Også i de områder, hvor ingen andre kan nå frem med hjælp. Læs mere om indsamlingen her.

 

Sådan hjælper vi

Røde Kors er altid til stede. I nærområderne og konfliktzonerne. I de fattigste og mest ufremkommelige dele hver af verden, hvor mennesker har brug for hjælp. Hvert år giver vi katastrofehjælp til 85 millioner mennesker verden over. Alene i Syrien når vores frivillige ud med nødhjælp til 4,5 millioner mennesker hver eneste måned. Og hvert år sender vi ca. 200 danske specialister ud i verden for at gøre en forskel i verdens brændpunkter.