Liberia - fra udsat til værdsat borger

Liberia er et af verdens fattigste lande. Cirka 64 % af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen. Og med en arbejdsløshed blandt unge på over 85 % lever størsteparten af unge i Liberia et liv fyldt med elendighed, håbløshed og ubeslutsomhed. Den 14 år lange borgerkrig har ødelagt størstedelen af landets fysiske og økonomiske infrastruktur. Krigen har medført store flygtningestrømme inden- og udenfor Liberia, og tusindvis af børn og unge er blevet rekrutteret som børnesoldater. Mange unge går ikke i skole. De er faldet fra under krigen eller på grund af fattigdom. Der er meget få muligheder for at unge kan skabe sig en ordentlig tilværelse i Liberia. Liberia - Fra Udsat Til Værdsat Borger .jpg

I 2014, blev Liberia ramt af et ødelæggende udbrud af ebola, der dræbte næsten 5.000 ud af 10.564 mennesker, der blev syge af virussen. Ebola-epidemien ramte den allerede traumatiserede befolkning pga. den blodige borgerkrig, som nu er yderligere traumatiseret på grund af frygt og stigmatisering i samfundet.

Fonden Roskilde Festival støtter Røde Kors’ projekt for unge i Liberia. Projektet giver bl.a. at unge sårbare mænd styrket selvværd og tro på livet gennem psykosociale aktiviteter og træning i "livsfærdigheder".

Dette projekt vil være, tilpasset de lokale forhold, muligheder og krav fra samfundet, og dermed skabe en følelse af stolthed. Det skal skabe en lyst til at arbejde og til at opholde sig i eget samfund og eget land som nyttige, produktive og værdsatte borgere. Derudover samarbejder Dansk Røde Kors med Liberiansk Røde Kors om at genopbygge landet efter Ebola epidemien.