Gratis advokatbistand til Røde Kors

Røde Kors og Bech-Bruun har indgået et partnerskab, hvor Bech-Bruun yder gratis advokatbistand til Røde Kors. Ved at Bech-Bruun gør, hvad de gør bedst, kan Røde Kors bruge sine ressourcer, hvor de gør den største forskel.

Bech-Bruun hjælper blandt andet Røde Kors med at afklare spørgsmål og løse juridiske udfordringer i den daglige drift.

”Vi er utroligt glade for vores partnerskab med Røde Kors. Vi har i mange år arbejdet strategisk med CSR, og samarbejdet med Røde Kors er kun med til at understøtte vores arbejde. Vores rådgivning skaber ikke kun værdi for Røde Kors, men i lige så høj grad for vores medarbejdere,” siger managing partner i Bech-Bruun, Randi Bach Poulsen.

Samarbejdet omfatter også at Bech-Bruun yder gratis og uforpligtende rådgivning til borgere, der overvejer at efterlade Røde Kors en del af deres arv. Du kan læse mere arv og testamente her

”Vi sætter stor pris på Bech-Bruun´s hjælp til Røde Kors. Partnerskabet sikrer, at Røde Kors kan yde den bedst mulige hjælp indenfor gældende lov. Desuden hjælper partnerskabet til, at flest mulige af vores midler kan gå direkte til hjælp af sårbare og udsatte mennesker i Danmark og i verden” siger generalsekretær for Røde Kors, Anders Ladekarl.

Læs mere om Bech-Bruun her