Bestil kurser og workshops
Som frivillig kan du opleve både spørgsmål og tvivl i relationen til en flygtning. Derfor tilbyder Venner Viser Vej kurser og workshops, hvor fagpersoner giver viden og konkrete værktøjer til at forstå og håndtere de udfordringer, I kan møde i jeres relation og hverdag.
Kurserne er målrettet frivillige, mens workshops er for både flygtninge og frivillige. Workshops er altså en god mulighed for en lærerig og hyggelig dag sammen. Når du bestiller et kursus eller en workshop, kommer der en oplægsholder ud til jer lokalt. Det er op til dig at arrangere de lokale rammer og invitere deltagere. Kurser varer ca. tre timer og kan foregå som et fyraftensarrangement, i dagtimerne eller i weekenden.
Hvem kan bestille?
Kurser kan bestilles af dig, som er frivillig eller arbejder med frivillige, der indgår i en relation med flygtninge - uanset organisation. Workshops kan kun bestilles af frivillige i enten Røde Kors eller DRC Dansk Flygtningehjælp. Når du bestiler et kursus eller en workshop, kontakter vi dig for at arrangere, at der kommer en oplægsholder ud til jer lokalt.