Read and Care
I magasinbranchen destrueres månedligt flere millioner magasiner, der ikke er blevet solgt i forretningerne. Det har ingen glæde af! Udgiverne vil gerne have flere læsere, og i mange ventemiljøer hos læger, frisører og lignende mangler der aktuelt læsestof til patienter/kunder.
Read & Care kombinerer de to faktorer, og distribuerer returmagasiner til ventemiljøer over hele landet. De distribuerede magasiner er til fri afbenyttelse, men patienterne/kunderne kan vælge at tage et eller flere magasiner med hjem og opfordres så samtidig til at støtte Røde Kors med en indbetaling i indsamlingsbøssen, på MobilePay eller via SMS.
Idéen til Read & Care opstod i Danmark i 1999 og blev realiseret fra marts 2001. I dag leverer Read & Care magasiner fra de fleste større forlag til ventemiljøer over hele landet, lige fra læger og tandlæger til frisører og hoteller. Disse modtager hver måned en magasinpakke, der i gennemsnit indeholder 25 magasiner. Siden samarbejdets start i 2007 har projektet indbragt knap ni millioner kroner til Røde Kors.
Læs mere om Read and Care her