Bliv besøgsven og spred glæde hos et andet menneske

Vi har alle brug for nogen at dele livets særlige øjeblikke med. Sammen med Nescafé Danmark vil vi gøre en forskel for ensomme.  Små venlige gestusser i hverdagen kan gøre en forskel for et andet menneske – et smil, et betænksomt telefonopkald eller et øjeblik over en god kop kaffe. Du kan være med til at bryde ensomheden. 

Bliv besøgsven

Det her med at klippeklistre, skrive breve og lave gækkebreve er der flere af besøgsvennerne, der har taget op under corona.

Fortæller Lillian Christensen, der er leder af Røde Kors’ besøgstjeneste i Sæby, hvor godt 50 besøgsvenner besøger ensomme.

Billede

Besøgsvenner  Q/A

Hvad kræver det af mig? Du besøger eller ringer til et andet menneske. Du lytter og er interesseret, så kommer samtalen af sig selv. Du skal være stabil, da du bliver ugens højdepunkt for et andet menneske, og det vil ingen gå glip af.

Kan man mødes under corona-krisen? Ja, nu hvor corona sætter sine begrænsninger for at mødes fysisk er der heldigvis andre måder at vise sin omsorg for sine medmennesker. Et 'virtuelt' besøg via facetime over en kop kaffe, et telefonopkald eller et fysisk brev giver også nærvær.

Hvilke aktiviteter kan vi lave? Måske finder I fotoalbummet frem og deler livets historier, hygger jer med spil, laver mad, går en tur i skoven eller et cafebesøg. 

Hvad får jeg ud af det? Du får en ven for livet. Du får et hyggeligt og nærværende besøgsvenskab og du gør en forskel for et andet menneske. 

Hvor lang tid skal jeg bruge? Et besøg varer ca. 2 timer hver eller hver anden uge.

Hvordan bliver jeg besøgsven?

Find i kortet aktivitetlederen for besøgstjenesten i det område hvor du ønsker at blive frivillig. Aktivitetlederen kan besvare spørgsmål og hjælpe dig med at blive besøgsven.

Find din lokale kontaktperson

Fandt du ikke, hvad du søgte i kortet ovenover?

Udfyld kontaktformularerne her, så hører du fra os snarest!

Bliv besøgsven