Leg for livet med Røde Kors & Fætter BR

Fætter BR og Røde Kors vil med samarbejdet Leg For Livet hjælpe børn og børnefamilier, der har det svært – både i Danmark og i resten af verden. Det vil vi fordi leg skaber håb og spreder glæde, og er vigtigt og sundt.

Thumbnail

Leg for en bedre barndom for børn i udsatte familier

Det kan have store konsekvenser for børn at vokse op i familier med få økonomiske eller sociale ressourcer. Røde Kors arbejder på mange forskellige måder med at forbedre hverdagen for udsatte børnefamilier. Vi arrangerer bl.a. lege for at styrke børns evner til at håndtere udfordrende situationer, ligesom vi giver støtte til børns fritidsaktiviteter og afholder ferielejre, fællesspisning, udflugter og andre sociale arrangementer.

Leg for at få lidt af hverdagen igen - Når børn oplever svigt eller rammes krig og katastrofer kan det det have voldsomme psykiske konsekvenser. Børnene reagerer med angst, depression og stress. De risikerer at miste evnen til at klare sig videre i livet, hvis ikke deres traumer bearbejdes. Røde Kors er der for børnene og yder psykisk førstehjælp og omsorg for børn i krise. Helt konkret består hjælpen ofte i, at hjælpe børnene tilbage til en tryg hverdag eller skabe rum, hvor de kan lege i fred og med tiden få krisen eller katastrofen på afstand. Røde Kors uddeler bamser, bolde og farveblyanter til børnene. Gennem legen lytter vi til børnenes oplevelser, genfinder livsglæden og overkommer krisen. Røde Kors har blandt andet hjulpet Mouhammed som måtte flygte med sin familie fra Syrien og savner sin bedste ven Nizar.

Mouhammad leger trygheden tilbage: Et af de børn, der har fået glæde af Røde Kors psykiske førstehjælp gennem leg, er 10-årige Mouhammad, der måtte flygte med sin familie fra Syrien. Med et mistede han alle sine venner og havde ingen at lege med.

Mouhammad tænker ofte på sin bedste ven i Syrien. Han hed Nizar, og de to legede altid sammen. De gik i parken og legede med rutsjebanen og gyngerne og gik med hinanden hjem fra skole. Nu ved Mouhammad ikke, hvad der er sket med vennen, for de har mistet kontakten.

Røde Kors gav Mouhammad mulighed for at lege igen, da han startede i deres psykosociale-center i Amman. Her hjælper Røde Kors syriske flygtningebørn med at bearbejde de ofte voldsomme krigsoplevelser og genskabe en normal hverdag blandt andet gennem leg.

Leg for at få det svære sagt - Røde Kors sørger for, at der i deres asylbørnehaver er ro til at lege. Gennem leg og tegninger kan børnene fortælle om de oplevelser der kan være svære at få fortalt. Pia Elisabeth Petersen, koordinator i Røde Kors’ pædagogiske enhed. Pigen havde set sin mor drukne i Middelhavet under familiens flugt til Europa. En dag tegner pigen bunden af en båd og noget vand.

”Hun kigger op på mig og siger ”mama”. Hun ser på mig på en måde, som om hun vil tjekke, om jeg er klar til at høre det. Så tegner hun videre.” Pia Elisabeth Pedersen understreger, at det i sådan en situation er vigtigt, at de voksne er nærværende, så børnene føler, at de kan stole på dem. ”Jeg slog armene om hende og sad med hende, så længe hun havde brug for at sidde”. Pia Elisabeth Pedersen forklarer, at børn kan have lettere ved at åbne sig overfor en pædagog end overfor familien. ”Pigen vidste, at faren var ked af det, og børn vil ofte gøre, hvad de kan for ikke at gøre deres forældre endnu mere kede af det.”

Vil du vide mere om hvordan din virksomhed kan blive involveret i Røde Kors' aktiviteter, så kontakt Louise Holk på lohol@rodekors.dk

40 DKK til Røde Kors

Røde Kors x Fætter BR

BR har udviklet en fin bamse til fordel for Røde Kors. Den koster 80 DKK og kan købes i alle landets BR butikker eller på webshoppen.

Køb bamsen her

BR og Røde Kors

Røde Kors x Fætter BR

Se videoen der beskriver BR og Røde Kors' mission. Alle børn burde have muligheden for at lege...

Se videoen lige her