Regnen svigter i Østafrika

Mangel på vand afløst af oversvømmelser og voldsomme regnskyl har ødelagt høsten to år i træk. Millioner af mennesker oplever nu sult som følge af det ændrede vejr.

I det sydlige Malawi er det andet år i træk, at majshøsten har slået fejl.  Regntiden er udeblevet, og i stedet er der kommet spredte kraftige regnskyl, som ikke har gavnet markerne. I nogle tilfælde har vandet endda oversvømmet store områder og ødelagt dem. I år er det tørken, som har domineret, og majs og bønner er visnet, inden de kunne høstes.

Willard Botha er chef for vandforsyningen i Mwanza, som er et af de hårdt ramte distrikter. Også han har kunnet se katastrofen udvikle sig langsomt, men sikkert i området.

I år vil jeg sige, at vi allerede i foråret havde kurs mod katastrofen. Selv de kunstvandede områder fejler i år pga for lidt vand i floderne,” siger han.

Vandmangel fører til katastrofe

Årsagen skal findes i vejrfænomenet El Nino, der påvirker regn og klima både i Sydamerika, Afrika og Indonesien.

I Malawi og dets nabolande som Leshoto, Zimbabwe, Swaziland og Mocambique har tørken ramt hårdt og kastet millioner af mennesker ud i en af de største fødevarekriser længe. Det samme gælderi Ethiopien. Allerede i foråret erklærede Malawis præsident landet i katastrofetilstand, og siden er det kun blevet værre.

Vi har kæmpet mod tørken de seneste to år. Det første år troede vi, at situationen ville normaliseres, men det er ikke sket, for vi har oplevet det samme mønster som sidste år, og vandforsyningen i Mwanza er i øjeblikket meget presset. Vi ser lange køer ved vandposten mange steder, for vandstanden er meget lav, og brøndene fyldes kun langsomt,” siger Willard Botha.

I landsbyerne henter de fleste drikkevand ved offentlige boringer. Det almindelige er, at 20-30 familier deler en vandpost, og kun meget få familier har egne brønde.

Derfor har vandmangelen meget stor betydning for især kvinderne, for det er deres ansvar at hente vand til familien. Når tørken sætter ind, skal de bruge lang tid på den opgave. Måske skal de gå længere, end de plejer, eller vente lang tid på at få fyldt deres vanddunke. Det betyder, at de har mindre tid til andre opgaver som fx at passe og vande køkkenhaver.

Fire ud af ti familier sulter

Innocent Milanzie er souchef på distriktskontoret for landbrugsudvikling  i Mwanza. Hans tal fortæller, at her sulter fire ud af ti familier allerede. Hver dag må flere give op, fordi forrådene slipper op, og jorden ligger gold og tør hen, mens regnen lader vente på sig. Sidste år ved samme tid var bare hver tyvende familie ramt af sult, men to år uden høst har knækket også helt almindelige landmænds selvforsyningsøkonomi.

Vores hovedopgave her på kontoret er at drive en udvikling, der sikrer at mere og mere land dyrkes op. Masser af land i distriktet ligger udyrket hen, men lige nu hvor vi har tørke, er det en kamp blot at holde fast i at få dyrket det land, som allerede er opdyrket,” fortæller han.

Området har fået ca. 50 % af de regnmængde som de fik sidste år. Tørken har ramt i perioder og mange har ikke turdet gøde af frygt for at regnen ikke kom. Derfor er der nogle steder sået men ikke gødet og derfor er udbyttet meget ringe.

Når folk ikke kan høste nok til, at de selv har tilstrækkeligt at spise, er de nødt til at forlade jorden og forsøge at tjene penge som daglejere for at kunne købe mad. Det betyder, at der så ikke er nogen til at så, når det er tid til det, og så bliver udbyttet af jorden endnu mindre, og noget af det dyrkede land går tabt igen,” forklarer han.

Tvunget til at sælge husdyr

Mange familier har måttet sælge deres dyr for at få penge til at købe majs eller hirse til at erstatte det, de normalt selv ville kunne høste. Det driver priserne på korn opad, og samtidig falder prisen på dyr, fordi så mange vil sælge. Innocent  Milanzie ser salget af dyrene som et alvorligt krisetegn, der starter en ond cirkel for landbofamilierne:

For det første udnytter opkøberne, at der er en fødevarekrise, og at de kan presse  priserne på dyrene ned. For det andet betyder det, at familierne ikke længere har husdyrenes gødning til at gøde markerne med, så nu skal de også købe kunstgødning. Deres egen produktion af mad bliver altså dyrere. Samtidig har de mistet muligheden for lidt ekstra indtægter ved at sælge fx kyllinger eller smågrise.

Røde Kors arbejder i områder som Mwanza med uddeling af skolemad, fødevarer og penge til de familier, som har mulighed for at købe mad. Desuden arbejder vi med træning og oplysning og nye afgrøder, som kan gøre familierne på landet bedre i stand til at modstå tørkeperioder.