Opret et gavebrev

Med et gavebrev giver du et fast beløb til Røde Kors hvert år i ti år eller mere. Det betyder, at vi kan arbejde og planlægge langsigtet.Gavebrev Img
 
 

Med et gavebrev forpligter du dig til at støtte med samme beløb hvert år i mindst ti år.

Du kan vælge et fast årligt beløb, dit gavebrev skal lyde på. Eller det kan lyde på op til 15 procent af din samlede indkomst - altså den personlige indkomst plus eventuel positiv kapitalindkomst. Du kan få fradrag for 15.600 kr. årligt eller 15 procent af din årsindkomst. Husk, at hele det årlige beløb skal være indbetalt inden 31. december.

Gavebrevet er en juridisk bindende kontrakt, som du indgår med Røde Kors i mindst ti år. Gavebrevet ophører ved dødsfald og går ikke i arv til efterkommere.

Gavebrev - sådan gør du:

Download to eksemplarer af gavebrevet og ét eksemplar af Betalingsservice-blanketten. Brug link'ene i boksen til højre. Udfyld, underskriv og send alle tre dele til os. Vi returnerer det ene gavebrev til dig, så begge parter har det originale underskrevne dokument.

Har du ikke mulighed for at printe selv, er du velkommen til at bestille dit gavebrev på telefon 35 25 92 00 eller send en mail om at oprette et gavebrev til Kirsten Poulsen.