Giv en app, der redder liv

Hver dag dør kvinder og børn i forbindelse med graviditet eller fødsel i nogle af verdens fattigste lande. Med en simpel app kan vi redde dem.Maternity

Fotograf: Anne Prytz Schaldemose

Hvert år dør flere end 300.000 kvinder i forbindelse med graviditet eller fødsel. Og hvert år dør knap 5 millioner børn under fødslen eller i løbet af deres første levemåned.

Kvinder og børn dør som oftest på grund af simple komplikationer før, under eller efter fødslen - fordi kvinderne føder langt fra nærmeste hospital eller sundhedsklinik og ikke bliver tilset af uddannet personale. 

Med en app kan vi give kvinderne en sikker fødsel. The Safe Delivery App indeholder helt simple videoer og korte instruktioner, så det lokale sundhedspersonale kan blive klædt bedre på til at tilse gravide og fødende. På den måde bliver simple komplikationer opdaget i tide og flere kvinder kan få den hjælp, de har brug for.

Kort om Safe Delivery App:

  • App'en er udviklet af Maternity Foundation i samarbejde med ledende eksperter fra Københavns Universitet og Syddansk Universitet
  • I Røde Kors udbreder vi app'en i Guinea og underviser det lokale sundhedspersonale i, hvordan de skal bruge den
  • App'en vil blive udrullet igennem partnerskaber i de enkelte lande. Fra Danmark arbejder blandt andet Røde Kors, Børnefonden og SOS Børnebyerne på at rulle app'en ud i relevante sundhedsprogrammer, hvor der er fokus på mødre- og spædbørnsdødelighed