Dag 1: På vej ind i det krigshærgede Syrien

I dag rejser jeg endnu engang på besøg i Syrien. Krigen raser på sit femte år og den humanitære situation har aldrig været værre. Ifølge uafhængige kilder er mere end 250.000 mennesker blevet dræbt, tre gange så mange er sårede og 9 millioner er drevet på flugt i den 5-årige lange konflikt. Lige nu har en skrøbelig våbenhvile bragt en smule ro i landet - men holder den? Fred er der ingen udsigt til.Selfie Anders Fra Libanon
 
 

Af: Anders Ladekarl, d. 12.03.2016

De gange jeg har besøgt Syrien, er jeg kommet hjem med minder, som for evigt har printet sig på min nethinde. Jeg glemmer aldrig Samira fra vores søsterorganisation, Syrisk Røde Halvmåne, der trods skudsår og granatsplinter i kroppen, insisterede på at lede en sundhedsklinik placeret i en garage under jorden, mens snigskytter skød løs på sagesløse civile udenfor. Eller Amra på 13 år, en af 4 millioner internt fordrevne børn, der stille satte sig ved siden af mig under et besøg på et børnecenter, og fortalte mig med tåre i øjnene om, hvor meget hun savnede sin mor, der havde været nødsaget til at flygte til Libanon.

Jeg tager til Syrien for at fortælle Samira og Amras historier - om den ubeskrivelige lidelse uskyldige civile gennemgår, og om de helte der sikrer, at der kommer hjælp frem - trods umulige odds. Jeg vil forsøge, at råbe verden op - krigen i Syrien må stoppe. Nu er det nok! At der er behov for mere hjælp. Jeg vil vise min respekt for de 59 kollegaer fra Syrisk og Palæstinensisk Røde Halvmåne, som har mistet deres liv under hjælpearbejdet.

Jeg ved godt, at jeg ikke kan ændre krigens gang. Men måske kan jeg være med til at gøre verden opmærksom på civilbefolkningens lidelser. Huske Europa på at langt de fleste ofre for krigen fortsat opholder sig i Syrien. Og huske Danmark på, at der må mere hjælp til Syrien, hvis vi skal give den syriske befolkning et reelt valg mellem at blive i Syrien eller flygte ud af landet.

Du kan hjælpe os med at oplyse om situationen i Syrien ved at dele mine historier, holde modet oppe hos de frivillige ved at sende hilsner til dem (jeg skal nok bringe dem videre) og ved at bidrage med penge til et hjælpearbejde, der har uendeligt store behov. Jeg glæder mig til at fortælle jer meget mere om mine oplevelser.