Bådflygtninge i Syd- og Østeuropa skal have hjælp

Vi er til stede med hjælp. Tusindvis af flygtninge strømmer lige nu til Syd- og Østeuropa væk fra krig og konflikt. De har hårdt brug for basal hjælp i form af mad, tøj, tæpper, førstehjælp og psykosocial støtte.Flygtninge Grakenland

Røde Kors er til stede med nødhjælp for de mange flygtninge - både i nærområderne og i de de syd- og østeuropæiske lande, som flygtningene strømmer til. Vi hjælper med alt fra mad, vand, sæbe, tæpper, førstehjælp og psykosocial støtte til tracing-aktiviteter, hvor vi hjælper familier, der er kommet væk fra hinanden med at finde sammen igen. Mange steder har vi frivillige, der gør særligt børnenes dage mere tålelige med tegning, spil og leg.

Vi hjælper flygtningene i Grækenland, Italien, Bulgarien, Makedonien og Serbien.

Sådan hjælper vi de flygtninge, der kommer til Europa

Over 54.000 flygtninge er kommet til Grækenland de første tre uger af august – særligt til Kos og Lesbos. Vi uddeler nødhjælp som mad, vand, sæbe, tæpper, babyshampoo og andre hygiejneartikler til 10.000 mennesker. Og vi giver psykosocial støtte samt hjælper familier, der er blevet væk, med at finde hinanden igen.

Makedonien hjælper vores frivillige tusinder af udmattede flygtninge med førstehjælp – cirka 200 om dagen bliver behandlet. Vi hjælper op mod 3.000 mennesker dagligt ved den græsk-makedonske grænse med mad og vand og anden nødhjælp.

Bulgarien uddeler vi mad i flygtningelejre, og frivillige kommer hver uge og leger med børnene for at give dem lidt adspredelse. Vores arbejde med at genforene familier har ført til, at 56 flygtninge nu er i kontakt med deres familier.

Italien står Røde Kors medarbejdere og frillige klar til at tage i mod med førstehjælp og det basale som mad og vand. Italiensk Røde Kors samarbejder meget med idenrigsministeret for at styrke hjælpen. 

Tak for dit bidrag.