Børneægteskaber er nu ulovligt i Malawi

Vi er rigtig glade over, at kunne skrive at børneægteskaber nu er blevet ulovligt i Malawi.
 
 

April 2017 / tekst og foto: Carl Gustav Klemmed Lorentzen

 

Malawi har et af verdens højeste antal af børneægteskaber og 47 % af landets kvinder og piger bliver gift før de fylder 18 år. Børneægteskaber har betydet en stigning i dødsfald hos mødre og babyer ved fødslen, og medvirker til at mere end 40 % af gymnasiepigerne dropper ud af skolen. Før lovændringen gav forfatningen ret til at gifte sig med en mindreårige ned til 15 år med forældrenes samtykke.

Malawis kvinder mangler skolegang. Som i mange andre udviklingslande er kønnenes ligestilling udfordret i Malawi. I den traditionelle kultur og samfundsstruktur i landsbyerne er mænd ledere, der har magten i alle livets aspekter. Der er en dyb kløft mellem kvinder og mænds liv. Mange kvinder er stadig analfabeter, hvilket har ført til, at kvinder ofte er uvidende om deres egne rettigheder.

Den manglende viden gør kvinderne ekstra sårbare, når det gælder kønsbaseret vold, seksuel og reproduktiv sundhed og muligheden for at deltage i lokale beslutningsprocesser i landsbyen i al almindelighed. Især unge piger er sårbare i magtbalancen, der giver problemer som f.eks. teenagegraviditeter og tidlige ægteskaber. Som konsekvens tvinges 40 % af de unge piger til at forlade skolesystemet i en tidlig alder, hvilket gør dem sårbare senere i livet.

Ungeklubber Fadder

Malawi har dog rykket sig positivt på flere områder og har fået flere kvindelige høvdinge, politikere og forretningsfolk de senere år, samt Afrikas blot anden kvindelige præsident Joyce Banda (2012-2014). Med den nye lov, som gør børneægteskaber ulovligt, har Malawi taget et stort udviklingsskridt.