Thokozani som er fadderbarn: "Jeg er meget taknemmelig"

Thokozani Mwatogangaza var fuld af selvtillid, da vi besøgte ham for et år siden. Han var sikker på, at skiftet fra grundskole til gymnasium ville gå supergodt. Et år efter får han gode karakterer og holder fast i sin drøm: Han vil være lærer.

Da vi besøgte 15-årige Thokozani for et år siden, var indtrykket en selvsikker ung mand, der fortalte, at han altid ligger i top-5 i klassen – og fremtidsplanerne var allerede dengang på plads:

”Jeg vil være lærer. På den måde vil jeg fremstå som et godt eksempel i min landsby, hvor der er rigtigt mange, der er droppet ud af skolen,” fortalte han.

Thokozani kan huske, at der engang var en i landsbyen, som faktisk fortsatte i skolen: ”Og han blev lærer!”

Ingen støtte – ingen skole

”Hvis jeg ikke modtog støtte fra Røde Kors, ville jeg ikke kunne gå i gymnasiet. Jeg er meget taknemmelig,” fortæller nu 16-årige Thokozani, der stadig bor hos sin storesøster, som er gift og har tre børn. 

Efter de to første semestre i gymnasiet kan Thokozani stolt fortælle, at hans karakterer kun ligger i den høje ende – det, der svarer til 7, 10 og 12 i Danmark. Som fadder har du støttet ham de seneste år.

Thokozani har sin egen lille hytte, og søsteren sørger for, at han får mad, når der er noget. Sidste høst gav nemlig slet ikke det udbytte, der skulle til for at brødføde familien. 

”Min søster ville aldrig få råd til at betale for min skolegang, så hvis det ikke var for Røde Kors, ville jeg slet ikke gå i gymnasiet,” siger Thokozani.