Tak

Velgørenhedsmiddag i anledning af Røde Kors’ 150 års jubilæum
 
 

Se billeder fra aftenen her. Fotograf Sofie Barfoed.

Torsdag d. 11. september 2014 løb vores velgørenhedsmiddag af stablen i Orangeriet ved Fredensborg slot. Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke Kongehuset for deres store deltagelse og opbakning til velgørenhedsmiddagen -samt en stor tak for at stille de smukke rammer omkring Orangeriet på Fredensborg Slot til rådighed.

Royal deltagelse

Aftenen var med deltagelse fra HM Dronningen og H.K.H. Prinsgemalen, Kronprinsesse Mary, D.K.H. Prins Joachim og Prinsesse Marie. Niels Olsen var aftenens konferencier, der trygt og underholdende guidede gæsterne gennem aftenens program. Aftenen bød bl.a. på indslag fra mellemøstkorrespondent og journalist Puk Damsgård, musiker Wafande og sangerinde Caroline Henderson.

Stor tak til...

På aftenen blev der afholdt et velgørenhedssalg til fordel for Røde Kors' hjælpearbejde. En stor tak skal lyde særligt til vores protektor H.K.H. Prinsgemalen for donation af vin og digte til velgørenhedssalget.

  • En stor tak til fotograf Jan Grarup for donation af 6 flotte fotografier til velgørenhedssalget.
  • En stor tak til Puk Damsgård, aftenens gæstetaler.
  • En stor tak til Wafande og Caroline Henderson for musikalske indslag.
  • En stor tak til Niels Olsen, aftenens konferencier.

Sidst men ikke mindst en stor tak til alle, der deltog i middagen! Tak for køb af borde og billetter- og herigennem støtte til vores hjælpearbejde. I er med til at sikre, at Røde Kors kan være til stede i verdens mange brændpunkter og hjælpe dem, der trænger mest.

Tak for køb af borde til:

Codan, Deloitte, Christian Bitz, Blomster Bjarne, E. Sæther, Ernst & Young, Normann Copenhagen, OBT Shipping, Orville, Pension Danmark, Rohde Nielsen, Saxo Bank, Summerbird, TDC. Busch On Board, Georg Jensen, My Banker og Q-park Danmark.

Vi takker jer alle for en dejlig aften og for at hjælpe os med at gøre en forskel.