Integration i skole og dagtilbud

En aktiv dagligdag med leg og venskaber i skoler og daginstitutioner er afgørende for flygtningebørns udvikling og integration. Meget pædagogisk personale oplever til dagligt udfordringer med den sproglige barriere og kulturmødet, samt savner for eksempel redskaber til et konstruktivt forældresamarbejde og viden om børnenes bagage.

 

Thumbnail

Hvad betyder traumer for indlæringen? Hvordan inkluderer man egentlig børn med traumer bedst? Og hvordan genlærer et barn at lege og føle sig tryg på ny? Hvordan sikrer man en god og ordentlig kommunikation med forældre, der ikke taler dansk? Og hvordan forklarer man for eksempel forældrene om de regler og krav, der er i danske børnehaver og klubber?

Hvordan kan Røde Kors Akademiet hjælpe?

I Røde Kors har vi mere end 30 års erfaring med at drive børnehaver, skoler og fritidstilbud for børn med flygtningebaggrund. Derfor har vi et grundigt kendskab til de udfordringer, der kan opstå, når børn og familier med forskellige kulturelle baggrunde skal integreres i dagligdagen.
Vi kan levere en bred palet af kursusydelser målrettet fagpersoner indenfor kommunale instanser som fx folkeskoler, behandlingsskoler, daginstitutioner, fritidsordninger, familiekonsulenter, uddannelsesinstitutioner m.fl.

Vi har følgende produkter:

"Jeg har fået et teoretisk fundament og redskaber til at se bag om barnets adfærd samt inspiration til, hvordan man kan lave strukturer, der hjælper barnet i hverdagen. Det var dejligt med konkrete input til, hvordan vi kan gøre det lettere for børnene at indgå i fælles aktiviteter."

Leon Rink, leder børnehaven Mariehønen, Slagelse

Kontakt Røde Kors Akademiet

Er du interesseret i at høre mere om, hvad vi kan tilbyde, efterspørge et specifikt kursus eller ønsker bud på skræddersyede løsninger, så ring eller skriv til os. Vi kommer også meget gerne forbi til en uforpligtende snak.

Du kan kontakte vores konsulent på telefon 3044 5488 eller mail akademiet@redcross.dk. 
Eller du kan anvende vores kontaktformular:

Kontakt Røde Kors Akademiet her

Du kan læse mere om, hvordan Røde Kors behandler dine data her