Drift af midlertidig boligindkvartering

Alle flygtninge, der får opholdstilladelse, drømmer om egen bolig. Det er ikke nødvendigvis et midlertidigt botilbud, der står øverst på ønskelisten, men opgaven kan løses så tilbuddet bliver det rigtige afsæt for integrationsprocessen til glæde for både kommunen og den nye borger.

 

Det er en vigtig og udfordrende opgave at få et midlertidigt botilbud til at fungere. Et velfungerende hjem er nemlig afgørende for en succesfuld integration.
N
ogle af udfordringerne er praktiske og kan handle om rengøring, husordener, vedligehold og inddragelse af frivillige. Andre handler om at rumme og løse de konflikter, der kan opstå, hvis man f.eks. skal dele værelse eller køkken med en, man ikke kender.

Hvordan kan Røde Kors Akademiet hjælpe?

I vores arbejde med at drive asylcentre har Røde Kors tacklet disse problemstillinger hver dag i 35 år.
Vores erfaringer er bredtfavnende og kan bruges som viden og værktøj til at sikre alt det, der skal til for at få et opholdssted til at fungere; god modtagelse og indkvarteringsforhold, beboerinddragelse i hverdagen, konfliktløsning, rengøringsplaner, træning og bostøtte og frivilligaktiviteter.

Vi tilbyder følgende produkter:

"Vi valgte at lave en samarbejdsaftale med Røde Kors om bemanding af et af vores store indkvarteringsteder. På den måde fik vi medarbejdere med stor erfaring både med målgruppen og med at arbejde med store bosteder. Vi havde brug for erfarne folk, som kendte til opgaven og kunne være selvkørende fra start."

Naja Lassen, Projektleder, Gentofte Kommune

Kontakt Røde Kors Akademiet

Er du interesseret i at høre mere om, hvad vi kan tilbyde, efterspørge et specifikt kursus eller ønsker bud på skræddersyede løsninger, så ring eller skriv til os. Vi kommer også meget gerne forbi til en uforpligtende snak.

Du kan kontakte vores konsulent på telefon 3044 5488 eller mail akademiet@redcross.dk. 
Eller du kan anvende vores kontaktformular:

Kontakt Røde Kors Akademiet her

Du kan læse mere om, hvordan Røde Kors behandler dine data her