Røde Kors og telemarketing

Hvorfor ringer vi?

Telemarketing er en rigtig god måde at skabe kontakt til vigtige bidragydere som Nødhjælpere, erhvervspartnere, frivillige, potentielle støtter mv. Så vi sammen kan øge det økonomiske fundament for Røde Kors’ arbejde. Og så vi sammen kan bidrage så meget som muligt til Røde Kors’ vision: ”Gennem frivillig indsats forhindrer og afhjælper Røde Kors menneskelig nød, lidelse og diskrimination”.

Billede af Røde Kors' telemarketingindsats

Har vi bedt dig om registreringsnummer, kontonummer og CPR-nummer?

Vi benytter telemarketing til at hverve nye bidragydere, der støtter over Betalingsservice (BS). Det er formentlig derfor, du har fået et opkald fra os. Hvis du har lyst til at støtte, kan vi oprette aftalen for dig. Det foregår ved, at vi får oplyst de informationer (registreringsnummer, kontonummer og CPR-nummer), som er påkrævet af bankerne for at oprette en BS-aftale. Det er bankernes sikkerhedsforanstaltning, at vi skal kende alle tre dele, så der er fuldkommen sikkerhed for, at aftalerne oprettes for den rigtige person på den rigtige konto. 
Når året er slut, benytter vi desuden dit cpr-nummer til at sikre dig det skattefradrag, du er berettiget til.

Røde Kors er medlem af ISOBRO (Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation). De har sammen med udbyderne af Betalingsservice (Nets) udarbejdet en pressemeddelelse, der netop forklarer sikkerheden i Betalingsserviceaftaler gennem telemarketing.
Her står der blandt andet:

”Der er ikke noget i vejen for, at en privat person afgiver sit konto- og CPR-nummer til en virksomhed i forbindelse med etablering af en betalingsserviceaftale. Man bør imidlertid altid kun oplyse personlige oplysninger af denne art til personer eller organisationer, man kender eller har fuld tillid til”

- siger Tina Füssel fra Finansrådet. Læs hele meddelelsen

Kan du være sikker på, at det er Røde Kors, der har ringet?

Vi gør os meget umage for at undgå, at der opstår usikkerhed ved udlevering af de relevante informationer, som er påkrævet af bankerne:

Vi ringer fra numrene:

39992191

88531320-29

60907949

88700856

78750391

63252498

82135684

  • Vi tilbyder altid at sende en bekræftelsesmail eller -brev ved indgåelse af en aftale. Bekræftelsen indeholder kontaktoplysninger på den ansvarlige chef på området, Charlotte Albrechtsen Christensen, så du har mulighed for at kontakte hende for verificering.
     
  • Derudover kan Charlottes kontaktoplysninger altid udleveres af den pågældende medarbejder i samtalen.

Har du yderligere spørgsmål eller kommentarer?

Så hører vi gerne fra dig på fastbidrag@rodekors.dk

Hvad går pengene til?