Røde Kors Akademiet tilbyder

Røde Kors Akademiet er en konsulentvirksomhed i Røde Kors, som leverer rådgivning, kompetenceudvikling og skræddersyede løsninger i integrationsarbejdet.

Røde Kors er verdens største hjælpeorganisation, og herhjemme er vi blandt andet kendt for vores humanitære og praktiske indsats med at drive asylcentre. Med Røde Kors Akademiet gør vi det muligt for andre at få del i den unikke viden og erfaring, der er med at modtage og skabe fremtidsperspektiver for flygtninge. Målet er understøtte succesfuld integration for flygtninge, der får ophold i Danmark.

Læs mere om vores ydelser nedenfor.

Kulturmøde på arbejdspladsen

Den lille forskel kan skabe et stort problem, hvis der ikke tages hensyn til mangfoldighed og diversitet på arbejdsmarkedet. Misforståelser kan lede til isolation af den medarbejder, der skiller sig ud. Arbejdskulturer er meget forskellige rundt om i verden. F.eks. er der stor forskel på, hvilken betydning hierarkier har, hvilken type ledelse, der praktiseres, eller hvilke normer der udspiller sig til frokosten rundt om i verden.

 

Thumbnail

Få et oplæg om:

  • At arbejde målrettet med mangfoldighed og diversitet.

  • At arbejde med bevidstgørelse af jeres arbejdskultur.

  • At skabe trivsel blandt medarbejdere med anden kulturel baggrund ved at arbejde med inklusion.

  • At forstå hvad der er på spil, når forskellige kulturer mødes.

Kontakt os, hvis du vil vide mere om vores services. Vi svarer så hurtigt vi kan.