Verdenssamfundet dækker kun det halve af Syriens behov

Vinteren har ramt Syrien og med næsten 6 mio. internt fordrevne er der ufatteligt mange, der mangler tag over hovedet, tæpper og alt muligt andet for at kunne holde varmen. Men der er kun råd til at hjælpe halvdelen.Moadhamiyajpg 2
 
 

26.12.2013 kl. 09:00 Af Klaus Nørskov, Foto: SARC

Der synes ikke at være nogen ende på konflikten i Syrien og Syrisk Arabisk Røde Halvmåne (SARC) kæmper en daglig kamp for at nå ud med hjælp til ofrene for konflikten – herunder ikke mindst de mellem fem og seks millioner mennesker, der er fordrevet fra deres hjem, men som stadig befinder sig i Syrien.

Du kan hjælpe ofrene her

”Vi mangler tæpper, tøj, olie til varmeapparater og alt muligt andet, der kan være med til at redde familierne gennem vinteren,” siger Khaled Erksoussi, der er SARC’s head of operation og ansvarlig for det daglige nødhjælpsarbejde.  Han har netop været i København for at fortælle om situationen i Syrien og tilrettelægge det fremadrettede samarbejde mellem Røde Kors i Danmark og SARC.

SARC uddeler månedspakker med fødevarer til omkring 2,5 millioner mennesker fra sine 14 regionsafdelinger og 83 lokalafdelinger.  Man har kapaciteten til at nå frem til næsten alle med hjælp. Men man mangler selve nødhjælpen.

Mangler ressourcer

”Vi mangler ressourcer for at kunne hjælpe alle. Det internationale samfund donerer som om der er tre millioner internt fordrevne, men det faktiske tal er nærmere seks millioner,” siger Khaled Erksoussi.

Støt ofrene i Syrien

Han vurderer, at SARC har potentialet til at nå frem til omkring 90 procent af befolkningen, hvis man har tilstrækkelige forsyninger at uddele. Der kan være perioder med kamphandlinger, hvor enkelte områder er utilgængelige, men generelt har man adgang til langt størstedelen af Syrien.

”Vi oplever af og til plyndringer af vores konvojer, men problemet er ikke større end at vi kan håndtere det,” siger den operationelle chef for SARC, der har mistet 18 køretøjer i løbet af konflikten – heraf mange ambulancer.

33 frivillige dræbt

Desværre stiger og stiger antallet af dræbte frivillige også. SARC har indtil nu mistet 33 nødhjælpsarbejdere i løbet af konflikten. Det er med andre ord utroligt farligt arbejde de cirka 3.000 frivillige udfører.

Katastrofechef Arne Vågen er rystet over det høje tabstal:

”Respekten for det røde kors som beskyttelsesmærke er ikke på det niveau man kunne ønske sig. Vi må konstatere, at der skydes efter vores nødhjælpsarbejdere og det siger sig selv, at det i sig selv hæmmer indsatsen og gør, at hjælpen når frem til færre,” siger Arne Vågen.

Røde Kors i Danmark har i løbet af konflikten støttet SARC’s arbejde med fødevarer, tæpper, medicin og udstyr – blandt andet ambulancer – til en samlet værdi af x kroner. Det er sket med økonomiske støtte fra DANIDA, EU’s humanitære kontor, ECHO.

Støt ofrene i Syrien