Vi sender to millioner kroner til Sydsudan

Sydsudan er hærget af borgerkrig, og Røde Kors bruger nu to millioner kroner på at sende nødhjælp afsted, fortæller katastrofechef Arne Vågen.Foerstehjaelp Sydsudan F Alex Modoy
 
 

25.01.2014 kl. 13:30 Af Mathilde Risvig, Foto: Alex Modoy

”Fordi situationen er, som den er, så skifter vi gear fra det langsigtede og opbyggende til at afhjælpe akutte behov,” siger Arne Vågen, katastrofechef i Røde Kors.

Akut katastrofehjælp

Røde Kors har gennem flere år været til stede i Sydsudan for at hjælpe Sydsudansk Røde Kors med at kapacitets-opbygge, men nu kræver borgerkrigen en omprioritering.

To af de millioner kroner, som Røde Kors, har fået bevilliget af Danida, investeres nu i tæpper, presenninger, moskitonet, førstehjælpsudstyr og body bags. Body bags er sorte plasticposer, som man putter samler dræbte mennesker i.

Udover nødhjælp, har Røde Kors også sendt nødhjælpsarbejdere afsted. Blandt andet Vivi Heelsberg, der er sygeplejerske. Hendes job er, at holde de andre nødhjælpsarbejdere raske.

Sydsudan i frit fald

Sydsudan fik sin uafhængighed i 2011 og er verdens yngste land. Siden 1980'-erne har området været præget af voldsomme kampe og borgerkrig med massakre og etniske udrensninger til følge. Det er interne politiske stridigheder, der har udviklet sig til en borgerkrig i Sydsudan, der lige nu balancerer hårfint på grænsen af etniske udrensninger.

 

Se her