Debat: Stort behov for en fælles indsats for uledsagede flygtningebørn

TRIVSEL Kommuner, civilsamfund og Udlændingestyrelsen må sikre flygtningebørns rettigheder.
 
 

Politiken, 14. marts 2016 Sektion 2 (Kultur), Side 7 (Debat), THOMAS P. BOJE OG HANNA LINE JAKOBSEN, PROFESSOR, RUC, & PRÆSIDENT, RØDE

VI HAR ET særligt ansvar for at tage vare på de uledsagede flygtningebørn, der kommer her til Danmark.

Børn, der flygter alene, har behov for tryghed og kontinuitet lige fra ankomsten, og det at skabe et godt tilhørsforhold til det nye samfund, de er kommet til, er helt centralt. En ny rapport fra Susi og Peter Robinsohns Fond og RødeKors peger på, at der er behov for en stærk og koordineret indsats fra Udlændingestyrelsen, kommunerne og civilsamfundet til sikring af børnenes rettigheder.

Der har været en voldsom stigning i antallet af børn og unge på flugt, og det skyldes særligt øgede spændinger, usikkerhed og krigshandlinger i lande som Syrien, Afghanistan og Eritrea. I 2015 registrerede vi i Danmark mere end 2.000 uledsagede flygtningebørn, hvoraf langt de fleste kom fra de tre ovennævnte lande. Det er mere end en fordobling af antallet i forhold til 2014.

Disse børns trivsel er påvirket af mange forskellige forhold, men tre forhold står særlig centralt: 1. En sikkerhed og ro omkring deres livssituation, således at de kan føle sig beskyttet og bearbejde de smertefulde erindringer, de har med sig i bagagen.

Reglerne om midlertidige opholdstilladelser sætter børnene under et stort psykisk pres og er en udfordring for deres inklusion.

2. Et tilhørsforhold og forankring til det nye samfund, som de er kommet til. Kun dermed kan de føle sig involveret og få fodfæste i det danske samfund.

Reglen om, at børnene skal være på asylcentre i 6 måneder, før de må genforenes med slægtninge i Danmark, bør derfor ændres.

3. De skal opleve, at de lykkes ved at blive inkluderet i Danmark, komme i gang med uddannelse, få venner og kammerater, få netværk - ja, få skabt sig et liv med alt, hvad dertil hører. Her er involveringen af civilsamfundet med dets ressourcer helt central.

Der er tale om børn og unge, som både er ressourcestærke, men også yderst sårbare. De fleste er flygtet fra krig, konflikter eller svær fattigdom. Fælles for børnene er, at de er på flugt og samtidig adskilt fra deres forældre.

PÅ GRUND AF de mange uledsagede børn, der er kommet til Danmark, er et stort antal kommuner lige nu ved at gøre klar til at modtage denne gruppe.

Det er en stor opgave for kommunerne, som kræver, at de indleder et konstruktivt samarbejde med lokalsamfundets organisationer.

Det er nemlig meget vigtigt, at børnene så tidligt i forløbet som muligt får fast kontakt til voksne, som de kan være trygge ved. For uledsagede børn sker det bl. a. ved at få tildelt en frivillig værge. En værge er helt afgørende for deres tryghed i forhold til myndigheder og til sikring af deres rettigheder. I Danmark er dette i hovedreglen båret af civilsamfundet, hvor primært RødeKors samarbejder med kommunerne om at finde værger.

Det giver rigtig god mening at involvere frivillige.

Vi ved fra undersøgelser, at når den voksnes rolle som værge primært bygger på engagement, åbenhed og medmenneskelighed, bliver det også lettere at opfange barnets behov. Vi ser også, at frivillige værger bruger meget tid på deres opgave, og et jævnligt samvær med barnet er helt indlysende nødvendigt, når opgaven drejer sig om at finde langsigtede løsninger for barnet.

Ungdomsorganisationerne har også en vigtig rolle.

De kan være med til at give børnene oplevelser med andre unge, og de kan tilbyde netværk og adgang til fællesskaber med gensidighed og ligeværdighed i relationerne. Aktiviteter med danske unge handler således ikke blot om at hjælpe med lektier og sprog. Det handler også om at mødes om det fælles ungdomsliv. Aktiviteter i Ungdommens RødeKors viser, hvor vigtigt det er for de uledsagede unge at blive set som unge og ikke blot som flygtninge.

Denne type aktiviteter har den store fordel, at det sjove og kreative kan kombineres med det essentielle - at skabe varige netværk for børnene.

Deltagelse og inklusion i civilsamfundet bør derfor have høj prioritet for kommunerne. De kommuner, der skal modtage uledsagede børn i de kommende måneder, bør allerede nu række ud til foreningerne for at få et godt samspil fra start. Det vil sikre, at børnene får den nødvendige opbakning fra frivillige værger og får et stabilt tilhørsforhold.

Det kræver selvfølgelig, at børnene placeres på steder, hvor der findes muligheder for at indgå i et aktivt lokalmiljø, så de kan blive en del af dets aktiviteter og få sociale netværk. Placeres børnene isoleret i boliger fjernt fra et aktivt lokalsamfund, får de ikke disse kontakter.

Vigtigst af alt er det dog, at børnene bliver mødt med tillid og bliver taget imod som det, de er: børn og unge med meget store ressourcer. Med den rigtige og tillidsfulde modtagelse kan de på sigt blive en stor gevinst for det danske samfund.

Her er involveringen af civilsamfundet med dets ressourcer helt centralt.

Download rapporten:  HVORDAN SKABER VI SAMMEN DEN BEDSTE MODTAGELSE AF BØRN OG UNGE, DER FLYGTER ALENE