Skolen giver børn på asylcentre et frirum i en kaotisk hverdag

Børn på et asylcenter har brug for genkendelighed, rutiner og struktur for at få ro til at lære. Det kan skolen være med til at give.

”Dansk – matematik – skrivning - leg” står der på tavlen, og det samme har børnene noteret i deres dagbøger. Eleverne på Røde Kors-skolen på asylcentret i Jelling er godt i gang med dagens program.

En 9-årig dreng skriver med sirlige bevægelser og tungen placeret i den ene mundvig et A. Så endnu et og endnu et. Efter nogle minutter står a’erne snorlige på to linjer. Men allerede nu er koncentrationen ved at være brugt, og læreren sætter sig over til ham for at støtte ham i at klø på et øjeblik mere.

En særlig undervisningsmetode for børn med særlige behov

På alle Røde Kors-skoler arbejder lærere og pædagoger efter STROF-modellen. Det er en pædagogisk undervisningsmetode, der tager hensyn til de behov, børnene på et asylcenter har. STROF står for Struktur, Tale og tid, Ritualer, Organiseret leg og Forældresamarbejde.

”Med modellen kan vi skabe struktur og en genkendelig hverdag for børnene. Vi har mange ritualer, for eksempel morgensang, faste spisetider og ture ud af huset. Det er med til at give børnene en forudsigelig dag,” siger Stine Holm Larsen, der er lærer i Grøn Klasse på Center Jelling.

Hver morgen kl. 9 mødes børnene til morgensang. Efter fællessang går de ud i klasserne, hvor eleverne taler om, hvad de lavede dagen før og dermed øver datidsform. Læreren skriver dagens plan på tavlen, og eleverne skriver planen ned i deres dagbog. Så går undervisningen i gang.

Almindelige børn i en speciel situation

Børn på et asylcenter er almindelige børn i en speciel situation. De er prægede af det, de har oplevet, inden de kom til Danmark. De er flygtet med deres familier fra lande i krig. De har sneget sig over grænser og set deres forældre være skrækslagne. Måske har de været vidner til vold og overgreb, og måske har de selv været udsat for det.

Mens børnene og deres familier er på et asylcenter, lever familien stadig under stort pres. De venter på at få opholdstilladelse og kender ikke deres fremtid.

Skolen kan være med til at give børnene et frirum. Et sted hvor de ikke behøver at tænke på fortiden. I skolen oplever børnene en normalitet i hverdagen, som giver dem ro.

”Skolen er et sted, hvor de ikke skal bekymre sig om deres asylsag eller familiens fremtid. I skolen er det tilladt at være barn,” siger Stine Holm Larsen.

”I skolen er hverdagen forudsigelig og struktureret. Børnene skal have en tryg base for at finde overskud til at fokusere på at gå i skole og lære nyt. ,” siger Stine Holm Larsen.

Børnene har klare regler i undervisningen

En af grundpillerne i en struktureret hverdag er tydelige og klare regler, som de voksne fastholder i undervisningen.

”Ofte lægger man ikke mærke til, at det er børn med særlige behov. De er bare børn og gør almindelige ting, som andre børn også gør. De griner, leger og har det sjovt. Men der går mange tanker gennem børnenes hoveder i forhold til det, de har oplevet, og den usikkerhed, der er forbundet med fremtiden,” siger Stine Holm Larsen.

”Hvis vi laver spontane ændringer i forhold til det, vi har planlagt, opstår der meget let forvirring, usikkerhed og utryghed blandt børnene,” siger Stine Holm Larsen.

Værdier i skolearbejdet

Børn har ret og pligt til at modtage undervisning, mens de bor på asylcentret. For børnene minder undervisningen en del om den undervisning, andre børn får i folkeskolen. Det vil sige, at de får undervisning i dansk, matematik og andre af folkeskolens almindelige fag, og at det antal timer de får undervisning, svarer til det, det ville have fået i en almindelig skole. Det er blandt andet formålet med undervisningen at give dem kendskab til det danske sprog og samfund.

At gå i skole styrker børnenes udvikling af selvværd. Børnene lærer at tænke selv, at træffe de rigtige valg og at danne deres egne meninger. Børnene lærer også om deres rettigheder, både som voksne og som børn.

”I skolens lægger vi selvfølgelig vægt på undervisningen. Men vi lægger også vægt på, at børnene skal have plads til at være sig selv og have ro til at udvikle sig.”

”En gang om ugen ser vi for eksempel film. Set udefra kan det godt virke lidt slapt, men for børnene er det rigtig vigtig, at der er den slags aktiviteter, hvor de ikke behøver sige noget, og hvor der ikke er forventninger til dem,” siger Stine Holm Larsen.

Skolebørnene er trods den situation, de befinder sig i, oftest åbne, umiddelbare og vil meget gerne lære.

”Nogle børn kender ikke vores alfabet i forvejen, men er allerede i stand til at skrive det ned, der står på tavlen, efter et par uger,” siger Stine Holm Larsen.

Forældresamarbejdet er en vigtig del af arbejdet 

Børnenes trivsel afhænger i høj grad af forældrenes forældreevne og funktionsniveau, og skolen prioriterer samarbejdet med forældrene meget højt. Asylcentret arrangerer udflugter for børn og deres forældre til f.eks. Legoland, Givskud Zoo eller andre attraktioner i området.

”Når vi tager på tur, registrer vi, hvordan familien fungerer. Vi kan få en fornemmelse af, i hvor høj grad forældrene er mærket af traumer, og vi kan se, om der er forældreressourcer at trække på, hvis der er problemer med barnet,” siger Stine Holm Larsen og understreger, at udflugterne også giver familierne mulighed for at komme lidt væk fra asylcentret og tænke på noget andet end hverdagens bekymringer.

”Vi vejleder forældrene i forhold til børnenes adfærd og reaktioner og støtter dem i at hjælpe børnene i deres skolegang,” siger Stine Holm Larsen.

Samarbejdet mellem skole og forældre handler desuden om at give en forståelse af den danske skolekultur, som forældrene ikke kender i forvejen. Røde Kors skolen minder så vidt muligt om en dansk skole og er på den måde en blød start på Danmark.

Fra modtageklasse til udslusning til lokal skole

Når børnene ankommer til asylcentret starter de i modtageklassen for at bestemme alderstrin og det faglige niveau. Herfra kommer børnene ud i klasserne. Der er specialklasser for de børn, der har særlige problemer i forhold til koncentration eller indlæring.

Når børnene har et vist fagligt niveau og kan tilstrækkeligt dansk, bliver de udsluset i et eksternt skoletilbud.

”Vi sprogvurderer børnene, så vi er sikre på, at de er stærke nok sprogligt og har det faglige niveau, der er nødvendigt,” siger Inger Mette Jacobsen, som er lærer i en specialklasse, hvor eleverne skal have særlig støtte til at komme i gang med skolen.

Asylcenteret har en aftale med den lokale folkeskole om, at de børn, der er klar til at modtage undervisning, der svarer til deres alder og kompetencer, kan få lov at gå der.

Lærer børn at kende på lånt tid

I gennemsnit er børnene og deres familier et halvt år på asylcenter Jelling, så lærere og elever tager løbende imod nye børn i klassen eller tager afsked med børn, der enten flytter til et andet center, får ophold i en kommune eller sendes tilbage, hvor de kom fra.

”Det er godt for børnene med et mere permanet skoletilbud i den lokale skole, hvor de ikke hele tiden skal sige goddag og farvel til klassekammeraterne. Det skaber stabilitet i deres hverdag,” siger Inger Mette Jacobsen.

”Jeg har været lærer i 20 år og altid arbejdet med 2-sprogede børn, fordi jeg godt kan lide den særlige udfordring, der ligger i det. Det særlige ved at arbejde på et asylcenter er, at der hele tiden kommer nye til og der er andre, der skal videre, så jeg ved, at jeg kun lærer børnene at kende på lånt tid,” siger Inger Mette Jacobsen.