Sami og Ghufran bringer lys til flygtningebørn

Sami og Ghufran er efter deres flugt fra Syrien blevet frivillige i Libanesisk Røde Kors, hvor de hjælper flygtningebørn.Sami I Libanon Hjemmeside

AF EA SUZANNE AKASHA - 07.10.2013, 13:20 Foto: Ea Suzanne Akasha

“Lad os bringe smilene tilbage på flygtningebørns læber” sagde to frivillige, jeg mødte på et Libanesisk Røde Kors center for psykosociale aktiviteter for børn. Begge er selv flygtninge fra Syrien. Jeg spurgte dem om deres liv før og nu, og om hvad de ønskede at give børnene. 

Støt ofrene i Syrien

Sami er en 28-årig ung mand med en udadvendt personlighed. Han sagde: ”Vi fik tre timers fri passage til at forlade vores hjem.” Han forklarer, hvad der fik ham og hans familie til at forlade landet. 

”Indtil da havde min by været uberørt af urolighederne. Dette ændredes dramatisk, da bomber begyndte at detonere, og hus til hus efterforskninger blev udført. Det vendte alting på hovedet, da vi blev bedt om at flygte, specielt for mig, eftersom jeg skulle giftes samme dag.” 

I Libanon er Sami og hans familie flyttet ind hos en tante. Livet er særdeles anerledes, nu han er flygtning: ”Jeg studerede Business Administration på universitetet i Syrien og skulle dimittere næste år. Nu forsøger jeg på at finde en måde, hvorpå jeg kan forsørge mig selv og hjælpe min familie og andre.” 

Støt ofrene i Syrien

Sami er frivillig i Røde Kors, fordi han ønsker børn den bedste fremtid. Udover at være frivillig for Røde Kors har han samlet en gruppe andre unge syriske flygtninge, der arbejder for deres lokalsamfund.
”Flygtninge har måske mistet alt og er måske ikke klar over, hvornår de kan tage tilbage,” siger han.

I bedstefars fodspor

Derudover talte jeg med Ghufran, en fokuseret palæstinensisk kvinde på 20 år. Hun forlod Syrien med sin familie for seks måneder siden. Hun viser mig billeder af bombekrater fra et nedskudt nabolag, hvor hun engang var bosat. Billederne viser tydeligt, at der ingen muligheder var for at blive boende.

Hun har færdiggjort andet år på universitetet, og nu er hun usikker på, hvordan hun skal færdiggøre sine studier. Hun er dog opsat på at finde en løsning. 
Hun siger, at hun nu går i sin bedstefars fodspor. Han måtte forlade Palæstina og blev flygtning i Syrien, da han selv var 20 år gammel. 

”Som barn bebrejdede jeg ham ofte. Jeg spurgte ham, hvorfor han havde forladt Palæstina, hans hjemland. Han svarede mig aldrig, han havde kun et fjernt udtryk i øjnene.” 

Støt ofrene i Syrien

For nylig fortalte Ghufran ham, at hun nu forstod, hvordan han havde det, og hvad der fik ham til at flygte. Hendes bedstefar svarede, at man aldrig skal dømme et andet menneske uden at have sat sig ind i hans situation.

”Og han har ret. Man skal aldrig dømme andre,” siger hun. Så hvorfor er hun frivillig? “Altså, først og fremmest har vi meget fritid, og jeg vil gerne bruge tiden på at hjælpe andre mennesker- specielt børn. På samme tid vil jeg være aktiv og selv lære nyt,” siger hun.