Kære statsledere, glem ikke verdens flygtninge

Fra 19-20. september mødes verdens statsledere til FN topmøde i New York for at diskutere flygtningesituationen. Vi har tre klare budskaber, de bør drøfte.Flygtningelejr
 
 

19.09.2016. Foto: Mirva Helenius, Finnish Red Cross

1) Asylbehandling kan ske uden for Europa under de rette forhold

De store flygtningestrømme mod Europa udsætter hver dag mange tusinde mennesker for en stor risiko, når de tager den farlige og alt for ofte dødelige flugt mod det europæiske kontinent.

Samtidig understøtter denne dødelige rute et enormt kriminelt netværk af menneskesmuglere, der tjener styrtende summer på desperate mennesker. Og de migranter, som ikke opnår asyl, har rejst hele vejen forgæves og er sværere at returnere. Derfor kan der være anseelige fordele ved at håndtere asylbehandling uden for Europa.

I forsøget på at mindske flygtningestrømmen til Europa har EU og de europæiske lande også forsøgt at få nærområderne til verdens brændpunkter med til i højere grad at behandle flygtninges asylsager eller på anden vis give beskyttelse til mennesker på flugt, før de kommer til Europa. Den såkaldte ’EU-Tyrkiet’ aftale er det mest kendte eksempel på dette.

Hjælp os med at hjælpe flygtninge - meld dig som indsamler

Aftaler om beskyttelse og asylbehandling udenfor Europa kan derfor være en af flere nødvendige løsninger på den komplekse flygtningekrise. Men vi må ikke fralægge os ansvaret for mennesker på flugt.

Aftaler om beskyttelse og asylbehandling med lande uden for Europa kan både ske gennem hjælp til opbygning af et asylsystem og beskyttelse i overensstemmelse med internationale standarder. Det er en krævende opgave, og for nogle lande er det ikke realistisk. 

For nogle lande, og særligt når det drejer sig om pludseligt opstået store strømme af flygtninge, vil det være for stor og kompleks en opgave. I de tilfælde burde det internationale samfund gennem FN simpelthen gå ind og overtage asylbehandling af flygtninge. Det kunne fx være i Libyen, som det nok største transitland for flygtninge, og hvor vi er mile langt væk fra et regeringsapparat, vi på nogen måde kan forestille sig, kan give beskyttelse eller en fair asylbehandling.

Millioner af flygtninge i Syrien mangler alt

Skal dette lykkes, er det afgørende forudsætninger, at det internationale samfund samtidigt også siger ja til at tage en fair andel af de flygtninge, der beviseligt har krav på beskyttelse. Og at vi bidrager i størrelsesorden af Marshall-hjælpen med ressourcer til, at landene i nærområderne kan håndtere de flygtninge, som bliver der.

Et aktuelt eksempel er Sudan, hvor mange flygtninge fra Eritrea kommer til. Her har EU givet penge til, at den sudanesiske stat har kunnet øge kontrollen med sine grænser. Men det er ikke tilstrækkeligt. Vi er samtidig nødt til at sikre, at disse flygtninge ikke bliver sendt tilbage til det land, de er flygtet fra med risiko for mulig forfølgelse uden en ordentlig behandling af deres asylansøgning. Her er det værd at bemærke, at 89,8 procent af de mennesker fra Eritrea, som i 2015 søgte asyl i Europa, fik asyl. 

2): Flere midler til flygtninge i verdens brændpunkter og nærområder:

Behovene for humanitær hjælp er enorme både i Syrien og nærområderne. Store dele af de mennesker, der enten er på flugt eller lever under en form for belejring, får ikke får deres mest basale behov dækket.

Men verden brænder også andre steder som for eksempel i og omkring Sydsudan, i Yemen og Irak. Men FN’s humanitære apeller er fortsat underfinansieret – i 2015 med 45 procent.

Vi har brug for dig 1. oktober som indsamler

Skal snakken om hjælpe mennesker på flugt i eller tæt på deres oprindelsesland have nogen troværdighed, skal der simpelthen flere humanitære midler til.

Her kan Danmark gå foran og vise et godt eksempel i forhold til at bruge de penge, der bliver sparet på flygtningemodtagelse herhjemme på flygtninge og fordrevne i nærområderne og verdens brændpunkter. Og opfordre andre EU-lande til at gøre det samme.

3): Et bedre, fælles europæisk asylsystem, hvor vi løfter i flok

Vi skal stå sammen i Europa – kun sådan kan vi sikre et asylsystem, som giver asylbehandling til dem der er på flugt fra bomber og forfølgelse, og få hjemsendt dem, der ikke har krav på asyl.

Tre timer med indsamlingsbøssen hjælper på mennesker på flugt

Derfor skal alle EU-landene arbejde videre med at få etableret fungerende hot-spots i de lande, hvor flest flygtninge ankommer, så vi hurtigt kan få registreret og asylbehandlet deres sager. Og sende dem retur, som ikke skal være her, under værdige forhold.

Også her er en forudsætning for et fælles system, at vi udviser ansvar for fællesskabet, og fordeler flygtninge jævnt i Europa.