Irak: Flygtninge dør af vandmangel i varmen

Alt imens kampene fortsætter i det nordlige og centrale Irak rammes stadig flere civile. Der er frygt for at mange kan dø af vandmangel i varmen.Vandmangel i Irak af Ibrahim Malla
 
 

20. august, Tekst: Klaus Nørskov

Internationalt Røde Kors (ICRC) er i samarbejde med Irakisk Røde Halvmåne i gang med en meget stor humanitær aktion i Irak som følge af kamphandlingerne og de mange flygtende.

Hidtil har man ud over mad og vand uddelt medicin og medicinsk udstyr til hospitaler og klinikker til behandling af over 100.000 patienter. Mange mennesker er i en vanskelig situation og varmen er et stort problem oveni i konflikten.

Hjælp flygtningene i Irak nu

«Flere steder bliver der over 45 grader varmt om dagen og så bliver vandmangel hurtigt livstruende – specielt for børn og ældre mennesker,» siger katastrofechef Arne Vågen.

Civilbefolkningen er i krydsild

Omkring 1,5 millioner mennesker er fordrevet fra deres hjem – mange har været nød til at flygte flere gange i takt med at kampene også har flyttet sig. Og eftersom de ganske ofte ikke har fået andet med end det tøj de har på, er de i en svær situation.

«Situationen ændrer sig fra time til time og de humanitære forhold er meget vanskelige. På grund af de store flygtningestrømme er det vanskeligt at få et præcist overblik,» siger Arne Vågen.

En del flygtninge finder indkvartering hos slægtninge men mange aner ikke, hvor de skal flygte hen. Tusindvis er i konstant bevægelse. Stadig flere flygter også mod syd, hvor ICRC foreløbigt har uddelt mad til omkring 35.000 mennesker.

4000 frivillige hjælper flygtningene

Mere end 4000 frivillig fra Irakisk Røde Halvmåne er i aktion med uddeling af mad, vand og medicinsk udstyr i samarbejde med ICRC. Deres indsats er helt afgørende for at det lykkes at nå frem til så mange med hjælp.

Støt der hvor nøden er størst

«De frivillige arbejder under ekstremt vanskelige forhold. De er også selv udsat for farerne og de humanitære udfordringer – på samme måde som resten af befolkningen. En del af dem er også selv på flugt,» siger Arne Vågen.