Eva har aldrig set noget lignende

Vores nødhjælpsarbejder Eva Jordung landede på Lesbos i Grækenland i mandags. Hun fortæller, det er fuldstændig kaotisk.Graekendland Facebook Stor
 
 

Af Mathilde Risvig d. 19. august 2015 - Foto: Eva Jordung

Hvordan ser der ud på Lesbos?

'Jeg har aldrig oplevet noget så skrækkeligt og uorganiseret. Her er så mange mennesker, der ikke ved, hvad de skal gøre. Øen er blevet til en flaskehals. Folk bor udenfor lejrene, de sanitære forhold er elendige og der er intet system for oprydning. Her er skrald over det hele. Samtidigt er folk nærmest euforiske, fordi de er kommet til Grækendland, men de aner ikke, hvad de skal gøre for at komme videre.'

Hvad er der brug for?

'Folk ankommer stort set uden noget. Nogen har en mobil med og nogen har en lille rygsæk på ryggen. Der er brug for mad, vand, tøj og sko. Og så er der brug for adgang til internet og elektricitet, så folk kan få deres mobiler opladet og fortælle deres familier, de er kommet frem.'

Støt Røde Kors' arbejde fast

Hvad skal du lave?

'Alle de folk, der ankommer til nordsiden af Lesbos, skal gå 70 kilometer mod syd for at blive registreret. Jeg skal etablere et informationstelt på nordsiden, så folk kan få information om, hvad de skal. Og jeg skal spotte de mest sårbare. Gravide, kvinder med små børn, handicappede og børn, der flygtet alene. Dem skal jeg have samlet sammen, så de kan blive kørt i bus mod sydsiden. De kan på ingen måde klare en gå tur på 70 kilometer i 35 graders varme. En gåtur, der forøvrigt tager to - tre dage.'