Indkvartering i døgndrift

af Susan Hoffmann

Evakueringen af de mange mennesker fra Kabul blev gennemført i døgndrift. Det gjorde indkvarteringen i Center Sandholm dermed også, og det var nogle meget trætte børn og voksne, som personalet tog imod.

 

Første bus på vej til Hviding

Alle personalegrupper har arbejdet på højtryk for at sørge for tag overhovedet, senge, hygiejnepakker og varmt tøj til alle i alle aldersgrupper.

Køkkenpersonalet fik også ekstraordinært travlt. Fra at have lavet mad til 125 mennesker den 18. august, skulle de for eksempel producere tre daglige måltider til 585 mennesker den 27. august.

Pakning og organisering af busser har været en væsentlig del af opgaven. I løbet af ganske få dage modtog Center Sandholm 843 mennesker. Ca. halvdelen af dem skulle derefter videre med bus to til flere centre i Jylland, hvilket var nødvendigt for hele tiden at have ledige værelser klar til de næste.