Mere bevægelse - Gladere børn

af Susan Hoffmann

Der er sket lidt af en forvandling med de 44 børn på Røde Kors’ asylcentre, der deltager i projektet ”On the Move” – med motion, bevægelse og sjove lege en gang om ugen.

 

on the move
Foto: Karlijn Laurent

I begyndelsen var det ikke nemt at lokke de 10-15 årige ud af værelserne. Nu er de begyndt at spørge, hvornår der skal være ”On the Move” igen og møder gladeligt op, fortæller idrætsunderviserne.

Projektet blev til, fordi personalet så en tendens til en alt for inaktiv og stillesiddende adfærd hos denne gruppe børn. Derfor er det virkelig positivt, når det lykkes at motivere dem til et mere aktivt liv.

Det er især motoriske og fysiske færdigheder, som børnene har brug for, som for eksempel at svinge armene hver sin vej og at hinke på skiftevis det ene og det andet ben. Hos den ældste målgruppe er det et hit med kampelementer og dyst.

”On the Move” gennemføres af tværfaglige teams bestående af Røde Kors’ lærere og pædagoger og universitetsuddannelse idrætsundervisere. Det to-årige projekt er et samarbejde mellem Røde Kors’ asylafdeling og Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet – med DGI som samarbejdspartner. Det er støttet af Novo Nordisk Fonden..