Lene reddede sin mands liv på vej til vagtlægen

Fredag den 25. maj sidste år fik Lenes mand hjertestop. Men hun kunne førstehjælp, og det var med til at redde hans liv. Derfor er hun nomineret til Årets Førstehjælper 2019, som Røde Kors og Aleris-Hamlet uddeler.

 

1:56 minutes Lene er nomineret til Årets Førstehjælper 2019

Solen har stået højt på himlen hele dagen og er nu ved at gå ned over Lene og Henrik Nørgaards hjem i Randers. Det er den 25. maj. Henrik nyder en kold øl, mens Lene fortæller om sin dag på kontoret i Sparekassen Kronjylland. Humøret er højt, og de er klar til en weekend med fødderne oppe.

Men Henrik får det skidt. Hans mave gør ondt, og han har kvalme. Han lægger sig lidt, men han kan ikke slappe af, og kvalmen går ikke væk. Han vakler ud på toilettet for at kaste op. Først synes han det hjælper, men det er kun for en kort stund.

”Jeg har sådan en snurrende fornemmelse i armene,” siger Henrik og kigger undrende på Lene.

Lene får bange anelser. Hun er nervøs for, at det er en blodprop, så hun ringer til vagtlægen. Med ventetonen fra vagtlægen i sin egen telefon, ringer hun til sine forældre fra Henriks.

”Henrik har fået det dårligt, så vi må til vagtlægen. Vil I komme og passe på børnene?” spørger Lene sine forældre, der straks kører afsted.

På vej ind i bilen kommer Lene igennem til vagtlægen. Hun forklarer om Henriks symptomer, mens han står og hænger ind over døren til passagerstedet. Pludseligt knækker benene under ham. Lene smider alt, hvad hun har i hænderne, for at gribe ham.

Lene handler instinktivt

”Det ansigt glemmer jeg ikke lige. På det tidspunkt er Henrik her ikke længere. Ansigtet er forkrampet og blåviolet. Jeg bliver fast besluttet på, at jeg skal have åbnet hans mund, så jeg starter med at puste ham i næsen og giver bagefter hjertemassage,” siger Lene.

Årets førstehjælper Lene
Foto: Alberte Damgaard Pedersen

Det er over ti år siden, at Lene var på førstehjælpskursus. For et par måneder siden tog Henrik et udvidet førstehjælpskursus i forbindelse med sit arbejde som bygningskonstruktør. Det fik Henrik og Lene til at snakke om, hun kunne huske hvordan man gjorde. Det kan hun heldigvis.

Det lykkes hende at få åbnet munden på Henrik, og ansigtskuløren bliver mere normal. Hun sørger for, at der er frie luftveje, og begynder på hjerte-lunge-redning med sine knæ solidt plantet i det hårde betongulv. Samtidig ringer vagtlægen, som fortæller, at ambulancen er på vej.

Pludseligt spotter hun en skikkelse i døren. Det er deres søn, der kommer til syne. Mens Lene har haft vagtlægen i røret, har en fra ambulancen ringet til deres datters telefon, for at fortælle at de er på vej. Det gjorde både hende og hendes storebror urolig, så derfor vil han ud for at se, hvad der er sket.

”Gå ind i huset igen,” råber Lene, inden han når helt ud i garagen.

Hun vil ikke have, at deres børn skal se Henrik liggende livløs på garagegulvet. Kort efter kommer hendes forældre. De bliver chokerede, men der er ikke tid til forklaring. Hun råber, at de skal gå ind til børnene. Lige nu skal hun være hos Henrik.

Ribbenene knager under Lene

Der er gået en kriger i Lene. Ribbenene knager under hende. Efter et kvarters tid kommer ambulancen og tager over. Efter at have stødt ham med hjertestarteren, kører de afsted mod Skejby Sygehus. Med i ambulancen er Lene. Det er stadig ikke helt gået op for hende, hvad der lige er sket.

Ole og Lene står i garagen
Foto: Alberte Damgaard Pedersen

Det er en læge på intensivafdelingen, der fortæller Lene, hvordan landet ligger. Henrik havde fået en blodprop i hovedkranspulsåren, som forårsagede hjertestoppet. Heldigvis havde Lene været hurtig til at handle, og derfor forventer de, at han vågner op igen. Men de kan ikke garantere noget.

Han bliver med det samme lagt på operationsbordet på intensivafdelingen, hvor han får lavet en ballonudvidelse for at forhindre en ny blodprop. Bagefter bliver han lagt i kunstigt koma, og det er her Lene får lov at se sin mand igen.

”Jeg har virkelig brug for at få et andet billede af Henrik, end sidst jeg så ham. Han ser afslappet ud, og det ligner, at han ligger og sover på trods af alle slangerne,” siger Lene.

Fantasi er værre end sandhed

Lørdag morgen kommer hun hjem til deres hus i Randers efter en søvnløs nat på sygehuset. Armene er tunge og ømme efter det intense kvarter, hun kæmpede for Henriks liv i garagen, og det hårde betongulv har efterladt to store hudafskrabninger på hendes knæ. Det lagde hun først mærke til på sygehuset, for mens hun gav førstehjælp, føltes det som om, verden var gået i stå. Hun tænkte kun på Henrik.

Hun bevæger sig ind på børnenes værelser, hvor de trygt ligger og sover. Det er tidligt, men hun beslutter sig for at vække dem. Hun blev enig med en sygeplejerske om, at det er bedst at fortælle, hvad der er sket. Så det gør hun, og de aftaler at køre op for at se Henrik senere på dagen.

”Det er vigtigt at fortælle børn sandheden, for fantasien kan være meget værre,” siger Lene.

Lene går ind på sit værelse for at hvile sig, inden hun skal afsted igen. Men hun kan ikke få ro på sine tanker, der kredser om Henrik. Han ligger på Skejby i en dragt, som minder om bobleplast. Han er blevet kølet ned for at skåne organerne, og det skal han være i et døgn.

 

Det hele er mørkt omkring mig, selvom det er højlys dag. Jeg kan ikke se nogen eller noget. Det er vildt mærkeligt."

Henrik Nørgaard

Henrik taber sig ti kilo

”Vi forsøger at fastholde hverdagen, selvom far er i koma. Så jeg er hos Henrik, mens børnene er i skole, og når de får fri, er jeg hos vores børn. Vi prøver at holde humøret oppe,” siger Lene.

Efter seks dage vågner Henrik op fra kunstigt koma. Han er meget afkræftet, og han har tabt sig ti kilo. Han kan hverken bruge sine arme eller ben, så slemt står det til.

”Jeg spørger, hvad der er sket. Jeg får at vide, at jeg er på Skejby, og jeg har fået et hjertestop. Sikke noget pis tænker jeg. Det hele er mørkt omkring mig, selvom det er højlys dag. Jeg kan ikke se nogen eller noget. Det er vildt mærkeligt,” siger Henrik.

Han er på sygehuset i et par uger. Det går hurtigt fremad med hans muskler, og inden for en uge kan han selv spise og stå oprejst, når han støtter sig til en rollator. Men også hukommelsen har taget skade, og Henrik husker kun bidder af tiden på sygehuset.

”Jeg kan huske lugten af leverpostej fra madvognen. Den var forfærdelig,” griner Henrik.

”Det er vigtigt for mig at sige, at Henrik ikke skylder mig noget, selvom jeg har reddet hans liv. For jeg har også vundet.”

Lene Nørgaard

Lene nomineret til Årets Førstehjælper

I dag er Henrik stadig i genoptræning. Han kommer på Randers Sundhedscenter på Thors Bakke hver mandag, onsdag og fredag for at træne sin fysik, og om fredagen træner han også hukommelsen med blandt andet Master Mind. Det går langsomt fremad, det kan både han og Lene mærke.

”Jeg sætter mere pris på familie og venner nu. Jeg er også blevet bedre til at sige pyt, jeg gider ikke hænge mig i småting,” siger Henrik.

43-årige Lene handlede, da hendes to år ældre mand fik hjertestop. Hun havde styr på sin førstehjælp, og reddede hans liv, samtidig med at hun ville skåne sine børn for synet af deres livløse far. Derfor er hun nomineret til Årets Førstehjælper 2019, som Røde Kors og privathospitalet Aleris-Hamlet uddeler.

Vinderen bliver kåret den 4. april og modtager 10.000 kroner, som er sponsoreret af Aleris-Hamlet. Prisen bliver uddelt for 28. gang for at sætte fokus på vigtigheden af at kunne førstehjælp og hylder personer, der har reddet et liv.

”Det er vigtigt for mig at sige, at Henrik ikke skylder mig noget, selvom jeg har reddet hans liv. For jeg har også vundet,” griner Lene og kigger på Henrik med et kærligt blink i øjet.

Fakta om hjertestop og førstehjælp:

  • I Danmark falder 4.000 hvert år om med hjertestop uden for hospitalet
  • 75 procent af alle hjertestop sker i hjemmet og 7% af dem overlever.
  • To ud af tre, der falder om med hjertestop, får hjælp af vidner inden ambulancen kommer
  • 3% overlever et hjertestop, hvis de ikke får hjælp inden ambulancen kommer.
  • For hvert minut der går efter et hjertestop, falder chancen for overlevelse med 10%.
  • Kun hver tredje dansker har et opdateret førstehjælpsbevis, og hver femte dansker har aldrig taget et førstehjælpskursus.

(Kilde: Dansk Hjertestopregister og Voxmeter)