Julie reddede sin fars liv inden fødselsdagen

Julie Sørensen og hendes far Ole Sørensen havde inviteret familien til fælles fødselsdag. Men så stoppede Oles hjerte med at slå. Heldigvis var Julie der til at give førstehjælp, så han overlevede. Derfor er hun nomineret til Årets Førstehjælper 2019.

 

1:42 minutes Julie er nomineret til Årets Førstehjælper 2019

 

Det er den 14. juli 2018. Julie Sørensen og hendes far, Ole Sørensen, har inviteret familien til fælles fødselsdagsfejring i Oles hjem i Odense. Julie står i køkkenet sammen med sin fars kæreste, Hanne. De er ved at stege blinispandekager, som skal bruges til forretten. Til hovedret skal de have oksemørbrad.

Klokken er 16:20, og om halvanden time kommer gæsterne. Julie fylder 25 år og hendes far 55 år. Fra køkkenet kan hun høre Ole og sin kæreste, Mads, snakke om UCL i Odense, hvor Ole arbejder i studieadministrationen. Det er også her Julie er uddannet fra. Hun gik på pædagogseminariet og arbejder i dag som socialpædagog. De sidder i sofaen foran fjernsynet, hvor VM-kampen mellem Belgien og England udspiller sig.

”Ole, ole,” råber Mads og rusker i Ole, der med hovedet tilbagelænet laver dybe snorkelyde.

Julie vender sig om og bliver mødt af et bange blik i Oles øjne. I tre sekunder er øjnene totalt opspilede, men så lukker de i. Hun tror først det er et epilepsianfald, og derfor ringer hun 1-1-2. Men med alarmcentralen i røret, går det op for hende, at det er meget værre. Ole har fået hjertestop.

”Vi reagerer meget forskelligt. Hanne bliver enormt hurtigt ked af det. Hun er meget fortvivlet. Min kæreste ved godt hvad han skal, men han har brug for nogen gør noget. Jeg handler helt instinktivt og går i gang med hjerte-lunge-redning,” siger Julie, der med fagter viser, hvordan de lægger den to meter høje Ole på gulvet, så hun kan give ham førstehjælp.

Årets førstehjælper Julie
Foto: Alberte Damgaard Pedersen

Minutterne går langsomt. Julie kæmper med Ole på gulvet, og hun mærker ikke, hvor hårdt fysisk det er. Hans ribben siger knæk, og maven bølger frem og tilbage som følge af det tryg, hun skaber. Men ansigtet er blåviolet, og der er stadig ingen vejrtrækning.

Pludseligt er der noget, som dufter brændt fra køkkenet. Det er blinispandekagerne. Derfor beder hun Hanne om at gå i køkkenet og slukke for komfuret. Bagefter sender hun Mads på gaden efter behjælpelige naboer, der kan dirigere ambulancen hen til huset. Den kommer susende efter 14 minutter.

Ole bliver kørt på sygehuset

I en halv time gør ambulanceredderne deres bedste for at genoplive Ole. De støder ham med hjertestarteren og giver ham adrenalinindsprøjtninger, mens Mads står med en droppose i sin ene hånd. Hans blik er rettet mod fodboldkampen, der stadig kører på fjernsynet.

”Jeg bliver irriteret over, at min kæreste står der og ser fodbold. Men så kommer jeg til at tænke på, at han nok har brug for at se på noget andet end min far, der ligger livløs på gulvet,” siger Julie.

Julie står i køkkenet
Foto: Alberte Damgaard Pedersen

I køkkenet sidder Hanne med hovedet begravet i hænderne. Hun er meget oprevet, så Julie forsøger at berolige hende, for at sikre sig at der ikke sker noget med hende. De siger til hinanden, at Ole skal komme tilbage. Men efter en halv time køre ambulancen afsted med Ole, der stadig ikke trækker vejret.

Tilbage står Julie med en tom fornemmelse. Huset er bomstille og står i skarp kontrast til det intense kaos, der lige har udspillet sig. Hanne er med i ambulancen, så tilbage står kun Julie og Mads. Julie går ud i haven og sætter sig på græsset. Solen skinner. Hun hulker, men der kommer ingen tårer.

 

”Hjertet slår!” skriver Hanne

”Hej,” siger Julie i telefonen.

”Hej, hvad så?” spørger tante Maria.

Julie kan høre på Marias stemme, at hun regner med, der er noget, de har glemt at købe til fødselsdagen. Men det er ikke den nyhed, Julie har til Maria.

”Jeg ved ikke, hvordan jeg skal sige det her… Men far har fået hjertestop. Vi skal på sygehuset nu.”

”Vi kommer med det samme, vi afleverer lige vores søn,” svarer Maria resolut.

Maria er den første af familiemedlemmerne, der er inviteret til fødselsdagen, som Julie ringer til. Bagefter får hun fat på sin lillebror, Mathias, der er på vej hjem til dem. Hun giver ham den svære besked om deres far og fortæller, at hun og Mads venter på ham, så de sammen kan køre på sygehuset.

”Han har aldrig været rigtig glad for kulde.”

Julie Sørensen

Klokken 17:25 modtager Julie en sms fra Hanne. ”Hjertet slår!” står der. ”VI ER DER OM LIDT! JA JA JA,” svarer Julie, der sammen med Mathias og Mads er kørt afsted mod sygehuset. De mødes med Maria, Hanne og Oles søskende i venteværelset til intensivafdelingen. Stemningen er trykket, og de skiftes til at trøste hinanden. Imens er Ole ved at undergå en kikkertoperation. Det føles som om, der går 100 år.

Men det gør der ikke. Efter en times tid kommer lægen ud for at fortælle, at de vil nedkøle Ole. Det vil de gøre for at passe på hans organer. Ti minutter senere kommer lægen igen ud. Idet de skulle til at nedkøle ham, løftede han hånden. Julie smiler til sin familie i venteværelset.

”Han har aldrig været rigtig glad for kulde,” griner hun.

Familien får endelig lov til at se Ole, der har fået sin normale kulør tilbage i ansigtet. Han er nærmest bedøvet af alt den smertestillende medicin, han får, men Julie kan mærke, at han er der. Hun klemmer hans hånd, og han giver et lille klem tilbage.

Dagen efter vågner han om, og efter to uger er han på vej hjem. Han har fået indopereret en hjertestarter og problemer med hukommelsen, men efter omstændighederne har han det godt.

 

Livet er for kort til brok

I dag går Ole i kognitiv genoptræning på Bjerggårdshaven, som er et bo- og rehabiliteringscenter. Her træner han sin hukommelse med blandt andet vendespil. Det går fremad, det kan Ole tydeligt mærke.

Julie fik sit førstehjælpskursus på pædagogseminariet tilbage i 2014. Uden det er hun sikker på, at udfaldet havde været anderledes. Både hun og Ole er blevet opmærksomme på, hvor skrøbeligt livet er.

”Det er skræmmende at tænke på, hvad der var sket, hvis jeg havde været alene hjemme eller på toilettet. Det har virkelig sat livet i perspektiv, og jeg prioriterer andre ting nu. Familien er vigtigst. Livet er for kort til brok,” siger Ole.

Julie bearbejder stadig oplevelsen. De havde fire kilo oksemørbrad fra fødselsdagen, som blev fordelt ud til familien. Men hun har ikke kunne klemme en bid af det ned, og dagene lige efter hjertestoppet havde hun ingen appetit overhovedet. Hun græd også først en uge efter oplevelse. Hun skulle tilbage på arbejdet, og en kollega spurgte, om hun var okay. Det var hun ikke. Tårerne fossede ud.

”Det er svært at forstå, hvordan man kan være død i en time og så leve bagefter.”

Julie Sørensen

Hjertestoppet har gjort stort indtryk på Oles venner. Han ses med fire kammerater hver anden fredag, og de har snakket om, at de sammen skal tage et kursus, så de kan handle, hvis ulykken sker.

Julies omgangskreds er også påvirket af situationen, og hun har blandt andet fået sat en hjertestarter op i den afdeling i boligforeningen, hvor hun er formand for afdelingsbestyrelsen. Førstehjælp redder liv, det ved hun nu. Derfor er Julie nomineret til Årets Førstehjælper 2019, som uddeles af Røde Kors og privathospitalet Aleris-Hamlet.

Vinderen bliver kåret den 4. april og modtager 10.000 kroner, som er sponsoreret af Aleris-Hamlet. Prisen bliver uddelt for 28. gang for at sætte fokus på vigtigheden af at kunne førstehjælp og hylde personer, der har reddet liv.

”Det er svært at forstå, hvordan man kan være død i en time og så leve bagefter,” siger Julie.

Fakta om hjertestop og førstehjælp:

  • I Danmark falder 4.000 hvert år om med hjertestop uden for hospitalet
  • 75 procent af alle hjertestop sker i hjemmet og 7% af dem overlever.
  • To ud af tre, der falder om med hjertestop, får hjælp af vidner inden ambulancen kommer
  • 3% overlever et hjertestop, hvis de ikke får hjælp inden ambulancen kommer.
  • For hvert minut der går efter et hjertestop, falder chancen for overlevelse med 10%.
  • Kun hver tredje dansker har et opdateret førstehjælpsbevis, og hver femte dansker har aldrig taget et førstehjælpskursus.

(Kilde: Dansk Hjertestopregister og Voxmeter)