Hvad samler vi ind til?

502.000 børn og voksne er lige nu på desperat flugt fra vold og overgreb i Myanmar. I Syrien er familier fanget i blodige krigszoner og belejrede byer. Og i Yemen kæmper børn for livet på grund af kolera og akut underernæring. Andre steder i verden står familier uden tag over hovedet, kæmper mod oversvømmelser, fattigdom og sygdomme. Små og store katastrofer, der kalder på vores hjælp. Hver eneste dag.

Vi samler ind, så vi kan hjælpe her og nu. Og så vi kan sikre den akutte og livreddende hjælp, når næste katastrofe rammer.

Røde Kors er altid til stede. Vi er verdens største humanitære organisation, og gennem 150 år har vi hjulpet mennesker igennem krige, katastrofer og sårbare livssituationer. Hvert år giver vi katastrofehjælp til 85 millioner mennesker verden over. Alene i Syrien uddeler vi nødhjælp til 4,5 mio. mennesker hver måned. Og hvert år sender vi ca. 200 danske specialister ud for at hjælpe i verdens brændpunkter.

Læs mere om, hvordan Røde Kors bruger pengene