Hvorfor stopper hjertet og hvordan starter man det igen? Når danskere falder om med hjertestop, er det vigtigt at forsøge at få hjertet til at slå igen. Det kan man gøre ved at bruge en hjertestarter. Men hvorfor får man egentlig hjertestop, hvad er symptomerne, og hvordan bruger man egentlig en hjertestarter? Det og meget mere kan du få svar på her.

I Danmark falder 3500 mennesker hvert år om med hjertestop uden for et hospital. Hvis du træder til med hjælp, ringer 112 og giver hjerte-lunge-redning, er der mulighed for, at personen overlever. Overlevelseschancen stiger især, hvis der findes en hjertestarter i nærheden, som du kan bruge til at genstarte hjertet. Der er opsat hjertestartere mange steder rundt om i Danmark, både i virksomheder, hos private og på offentlige steder, hvor der er en tæt gennemstrøm af mennesker, og de er med til at sikre, at flest mulige mennesker overlever et hjertestop.

Hvorfor får man hjertestop?

Langt de fleste tilfælde af hjertestop i Danmark skyldes, at personen har fået en blodprop i hjertet eller lungerne. Hvis dette sker, skal man hurtigt under lægelig behandling, fordi blodproppen kan udvikle sig til et hjertestop. Hele 25 % af dem, der rammes af en blodprop i hjertet, får hjertestop inden for den første time. Derfor er det vigtigt, at man får ringet 112 så hurtigt som muligt, så personen kan få den lægelige behandling, som situationen kræver. Hjertestop kan dog også forekomme, hvis personen lider af en alvorlig hjertesygdom, eller det kan forekommer ved alvorlige ulykker.

Hvilke symptomer er der på hjertestop?

Symptomerne på hjertestop er alvorlige. Når man får hjertestop, holder hjertet op med at slå, og dermed pumper hjertet ikke blodet rundt i kroppen. Det betyder, at kroppens organer ikke får ilt og begynder at tage skade. Personen bliver bevidstløs og har ikke normal vejtrækning. Hvis personen derfor er bevidstløs og ikke trækker vejret normalt, har personen hjertestop og vil dø, hvis ikke der modtages behandling inden for de første minutter. Derfor er det vigtigt, at du kontakter 112 og begynder på hjerte-lunge-redning med det samme.

 

Thumbnail
Symptomer på blodprop kan være smerter i brystet eller ryggen. Du kan også opleve åndenød, svimmelse eller besvimelse.

Hvordan føles et hjertestop?

Da langt de fleste tilfælde af hjertestop skyldes blodprop i hjertet eller lunger, skal man tage symptomer på blodpropper meget alvorligt. En blodprop i hjertet giver ofte smerter i brystet eller ryggen, der måske stråler ud i armene eller op i halsen. Du kan også mærke symptomer som åndenød, svimmelhed, besvimelse eller mere diffuse symptomer. Symptomer kan vare i flere timer og føles som mathed, kvalme, åndenød og angst. Dette kan udvikle sig til hjertestop, hvor man mister bevidstheden. Oplever du de symptomer hos dig selv eller en anden, er det vigtigt at ringe efter hjælp, inden tilstanden muligvis udvikler sig til et hjertestop.

Hvad skal man gøre ved hjertestop?

Hvis en person bliver livløs, skal du ruske og tale højt til personen, for at undersøge om du kan komme i kontakt med personen. Kan du konstatere, at personen ikke er til at komme i kontakt med, skal du tjekke om der er normal vejtrækning. Hvis vejrtrækning er unormal skal du ringe 112. Alarmcentralen vil bede dig om at begynde en hjerte-lunge-redning, og der vil samtidigt blive arbejdet på at få professionel redningspersonale og hjertestartere ud til jer. Hvis en hjælper finder en hjertestarter i nærheden, skal du altid bruge den.

Tag et hjertestarterkursus her

Hjertestartere i Danmark

I Danmark falder 10 personer hver dag om med hjertestop, og for hvert minut der går uden livreddende førstehjælp, mindskes chancen for at overleve med 10 %. Hvis der gives hjerte-lunge-redning og der anvendes hjertestarter indenfor de første minutter efter hjertestoppet, vil der være gode muligheder for at få hjertet i gang igen, og der er derfor også chance for at personen overlever. En hjertestarter kaldes også en AED, som står for Automatisk Ekstern Defibrillator. I Danmark har man siden 1990'erne arbejdet systematisk med AED i ambulancetjenesterne med usædvanlig god effekt, og i 2007 blev de første hjertestartere opsat forskellige steder i Danmark med stor succes.Antallet af opsatte hjertestartere i Danmark stiger hvert år, og der er nu sat over 14.000 hjertestartere op overalt i Danmark.

Hjertestartere øger overlevelsen efter hjertestop

Hjertestarterne kan sammen med hjerte-lunge-redning været med til at øge overlevelsen af de danskere, der hvert år falder om med hjertestop. I 2001 var det kun 4 % af dem, der fik hjertestop uden for et hospital, der overlevede, mens det i dag er 12 %, der overlever - det er altså en tredobling! Denne stigning skyldes både, at folk at blevet meget bedre til at gribe ind, når en person har brug for hjælp, og de mange hjertestartere, der er placereret rundt om i Danmark.

Og ikke mindst fordi alarmcentralen er blevet meget bedre til at erkende, at der er tale om hjertestop, og kan give den bedst mulige vejledning til en begynde en hjerte-lunge-redning. Derfor er Danmark nu et af de lande hvor flest mennesker overlever et hjertestop.

Se her, hvordan du kan bestille en hjertestarter fra Røde Kors

 

Thumbnail
Hjertestarteren er enkel at bruge. Den har et indbygget talemodul, der fortæller dig, hvad du skal gøre og hvornår. Det er tilladt for alle at anvende en hjertestarter.

Hvor er der placeret hjertestartere?

Der er placeret hjertestartere overalt i Danmark. Mange af dem er placeret på offentlige steder, hvor mange personer dagligt passerer, f.eks. i lufthavne, indkøbscentre og på stationer o.l., men der er også mange virksomheder og foreninger, der har valgt at opsætte en hjertestarter, som er med til at sikre trygheden på arbejdspladserne. Når du ringer 112, vil redningsfolkene prøve at få lokaliseret en hjertestarter og få den ud til dig hurtigst muligt. Derfor er det vigtigt, at du begynder hjerte-lunge-redning for at købe tid inden hjertestarteren ankommer. Det er en også en rigtig god idé at undersøge, hvor den nærmeste hjertestarter findes i forhold til dig, din familie og din arbejdsplads.

Hvordan virker en hjertestarter?

Når en person får hjertestop, starter det oftest med, at hjertet i nogle minutter flimrer uden at pumpe blodet rundt. Dette kalder man, at hjertet fibrillerer. Så længe hjertet er i denne tilstand, er der mulighed for at få det i gang igen ved at give stød med en hjertestarter. Derfor bruges betegnelsen ”stødbar rytme” også om denne tilstand. En AED undersøger en persons hjerterytme, og hjertestarteren vil tilråde, at der gives stød, hvis den registrerer en stødbar rytme.

Find den nærmeste hjertestarter på et kort her

Hvordan bruger man en hjertestarter/AED?

En hjertestarter er nem og sikker at betjene. I en hjertestarter er der indbygget et talemodul, hvor en stemme fortæller dig, hvad du skal gøre. Når du har trykket på startknappen, fortæller hjertestarteren dig præcis, hvad du skal gøre, og det er derfor ikke muligt at gøre noget forkert. Hvis en person får hjertestop, skal du begynde med at give hjerte-lunge-redning. Er der mulighed for at fremskaffe en hjertestarter, skal du gøre følgende:

  • Fortsæt med hjerte-lunge-redning, indtil hjertestarteren ankommer.
  • Aktiver hjertestarteren straks.
  • Følg hjertestarterens instrukser. Det indbyggede talemodul fortæller dig, hvad du skal gøre og hvordan.
  • Påsæt elektroder, når hjertestarteren instruerer om det.
  • Fjern tøjet fra personens brystkasse og påsæt elektroder, som vist på emballagen eller på selve elektroderne.
  • Sørg for, at ingen rører ved personen. Lad hjertestarteren analysere.
  • Hvis hjertestarteren anbefaler stød, sikrer du, at alle, inklusiv dig selv, er på afstand af personen. Sig højt og tydeligt: ”Alle væk, der stødes.”
  • Fortsæt med at følge hjertestarterens instruktioner.
  • Hvis du af hjertestarteren bliver bedt om at påbegynde hjerte-lunge-redning, skal du gøre dette omgående.
  • Skift mellem 30 tryk og to indblæsninger.
  • Hvis den førstehjælp, du giver til personen med hjertestop, er succesfuld, og personen begynder at trække vejret normalt igen, skal du lægge ham i stabilt sideleje.
  • Lad elektroderne sidde på personen og sluk ikke hjertestarteren.

 

Thumbnail
Påfør elektroderne efter hjertestarterens instrukser. Råb højt "alle væk, der stødes" for at sikre at ingen kommer til skade.

Kan det være farligt at bruge en hjertestarter?

Nej. Hjertestarteren støder kun elektrisk stød til hjertet, hvis det er sikkert, at hjertets elektriske system er i uorden. Det er derfor ikke muligt at støde en, som ikke har behov for det eller komme til at støde nogen ved en fejl. Man kan dog få et lidt ubehageligt stød, hvis man rører ved den tilskadekomne, imens der stødes. Derfor er det vigtigt at sige højt: "Alle væk, der stødes," så alle tilstedeværende kan høre det. Man skal også passe på med at støde på lokaliteter, hvor der er brandfarlige gasser.

Kan alle stødes med en hjertestarter?

En hjertestarter er konstrueret til at give stød til børn ned til otteårsalderen. Ved hjertestop hos børn fra et -otte år skal man helst anvende specielle børneelektroder. Er de ikke tilgængelige, anvendes de elektroder, der findes.

 

Thumbnail
Begynd altid hjertemassage når hjertestarteren beder dig om det.

Hjertestarter kursus

Du skal derfor altid huske:

  • Hvis du selv eller anden får symptomer på en blodprop, er det vigtigt, at der bliver tilkaldt hjælp, inden tilstanden udvikler sig til et hjertestop.
  • Overværer du, at en person får hjertestop, skal du give hjerte-lunge-redning, indtil enten de professionelle redningsfolk kommer, eller der bliver fremskaffet en hjertestarter.
  • Selvom det er meget sikkert at bruge en hjertestarter, anbefaler Sundhedsstyrelsen at du tager et førstehjælpskursus, så du ved, hvordan man giver hjertemassage og kunstigt åndedræt, som du skal bruge, inden hjertestarteren ankommer. I nogle tilfælde vil hjertestarteren også bede dig om at foretage hjerte-lunge-redning mellem stødene. Derfor er det vigtigt at du ved, hvordan man foretager en hjerte-lunge-redning, så du har de bedste forudsætninger for at redde et liv.

Find et kursus i livreddende førstehjælp med hjertestarter her