Foredragsholder

Mogens Hvidtfeldt

Mogens Hvidtfeldt Lorentzen

Mogens foredrag tager udgangspunkt i venskabsprojektet mellem Røde Kors i Danmark og Etiopisk Røde Kors.

Han deltog i Røde Kors’ studietur til Etiopien og vil med billeder og beretninger fortælle om førstehåndsindtrykkene fra de byer og landsbyer, han besøgte, og om de møder og samtaler, han havde med mennesker, der bliver hjulpet igennem projekterne.

Foredragene handler om forholdene i Tigray-provinsen tæt på de krigshærgede områder ved grænsen til Eritrea. Efter mere end tyve års konflikt er der nu underskrevet en fredsaftale mellem de to lande, og mange flygtninge vender tilbage. Det er selvsagt ikke uden problemer, for det er langtfra alle, der har noget at vende tilbage til. Det er disse mennesker, som Røde Kors-projekterne er rettet imod.

Foredragene handler også om gadebørn i storbyerne, hvor børn helt ned til 7-8 år må klare sig selv.

Som baggrund for projekterne, vil Mogens også fortælle om livet på landet og i byerne i det fattige land Etiopien med 108 millioner mennesker, hvor 60% af husholdningerne lever uden elektricitet.

Mogens holder primært foredrag i Syd- og Sønderjylland, men frygter ikke en længere køretur. Han kan kontaktes her