Foredragsholder

Mikkel Vestergaard

Mikkel Vestergaard

Mikkel blev løsladt i 2019. Han arbejder benhårdt på at komme ovenpå efter fire år i fængsel og adskillige år i den kriminelle overhalingsbane. Mikkel fortæller råt og ærligt om den kamp, han hver dag befinder sig i – kampen for at holde sig på måtten og for at holde modet oppe, også når der ikke er flere penge, når han savner selskab og når de dystre tanker giver ham lyst til at forsvinde. 

Mikkel har to missioner: han vil have et helt almindeligt liv med arbejde, kæreste, børn og opvaskemaskinen, der sal tømmes OG han vil hjælpe andre ved at fortælle om sine oplevelser.

Vil du møde Mikkel i virkeligheden og høre hans glødende fortælling om, hvordan han trods hårde odds formår at finde vej i kaos? Og hvordan Røde Kors frivillige mentorer blev en uvurderlig hjælp for Mikkel under og efter løsladelse.

”Det har betydet al verden for mig. De var til rådighed 24/7, jeg tror ikke jeg havde klaret det lige så godt hvis det ikke havde været for dem. De blev mine bedste venner og jeg vidste jeg altid havde dem. Det var uvurderligt for mig. Og det at de var der for mig, og at de gjorde det frivilligt, gjorde mig ydmyg og beæret. Det betød, at jeg ville gøre det endnu bedre.”

Mikkels foredrag er ikke velegnet til børn og unge under 18 år. 

Kontakt Line Lausted her, hvis du er interesseret i et besøg fra Mikkel.