Foredragsholder

Thumbnail

Jerry Ritz

Karius, Baktus og Krokodillehullet – en fotofortælling om Røde Kors indsats på Madagaskar

Jerry Ritz fortæller om sin studietur til vaniljelandet Madagaskar, som fandt sted i slutningen af 2016. Han kalder sit foredrag ’Karius, Baktus og Krokodillehullet - en fotofortælling fra Madagaskar’ om Røde Kors arbejde med at forbedre forholdene for lokalbefolkningen og støtte kampen mod underernæring, pest og mangel på mad. Tusindvis af fotos er blevet til en boullionterning. Ritz siger: ”Det har været utrolig svært at vælge blandt de mange billeder fra den 10 dages tur til det fattige land, personligt tog jeg over tusinde billeder. Jeg har kogt de mange billeder fra den spændende tur ned til en boullionterning, som jeg tror kan give et godt indtryk af mine oplevelser”. 

Der er meget slum, fattigdom og sult i et landet som er et af verdens allerfattigste, men der er også håb og fremgang selvom det er et langsom og sejt træk. ”Jeg glæder mig til at fortælle om den store indsats som Røde Kors gør i det fattige land” siger Jerry Ritz. 

Madagaskar er et af de få lande i verden, hvor pesten stadig hærger. De seneste år er der ifølge Statens Serum Institut rapporteret om tilfælde af pest i Peru, Kina og Madagaskar. Pest også kaldet -'Den Sorte Død' - maner det billeder frem om middelalder, beskidte gyder og kloakker, der løber frit, hvor mennesker færdes. Fattigdom, sygdom og elendighed. Sygdommen er for længst udryddet mange steder i verden med ikke på Madagaskar. 

Svend-Bak Jensen, præsident for Røde Kors, udtaler: ”Jerry Ritz fortæller levende om sit besøg med Røde Kors på Madagaskar. Hans billeder fortæller om de mange mennesker, der lever under ekstremt fattige forhold og for hvem det er en udfordring blot at skaffe det næste måltid til familien og sig selv og at skabe et hjem i den fattigste slum. Vi hører, hvordan Røde Kors ansatte og frivillige arbejder for at skabe grundlæggende sanitære forbedringer, forebygge sygdom og bekæmpe social nød i et land, hvor hver anden pige mellem 15 og 19 år er mor, ofte forladt af faderen. Det er et foredrag, der er både gribende og maner til eftertanke”.

Jerry har været frivillig i Røde Kors siden 2009 som bestyrelsesmedlem med ansvar for presse- og kommunikation i Hørsholm Afdeling. Er desuden aktiv i integrations-teamet som kontaktperson for en syrisk flygtningefamilie samt medlem af redaktionsudvalget for landsorganisationens frivillige blad ’Mit Røde Kors’.  

Målgruppe for foredrag: Alle mellem 14 og 90 år i Region Hovedstaden

Ønsket foredragstidpunkt: Jeg kan både dag og aften 

Kontakt Jerry her