I nogle tilfælde kan det være nødvendigt, at du foretager en nødflytning. Det kan fx være hvis det ikke er muligt at skabe sikkerhed omkring dig selv og den tilskadekomne. Eller hvis du ikke kan udføre den nødvendige førstehjælp på stedet.

Ved en ulykke må den tilskadekomne kun flyttes i nødtilfælde, da skaden ellers kan risikere at blive værre. Hvis det er nødvendigt at foretage en nødflytning er det vigtigt, at du både skåner dig selv og den tilskadekomne.

Nødflytning kan ske på følgende måde:

  • Læg personen på ryggen med armene langs kroppen.
  • Sæt dig på knæ bag hans hoved. Før din ene hånd under hans nakke og den anden hånd under hans skulderblad.
  • Løft forsigtigt hans hoved og skulder. Ryk tættere på den tilskadekomne.
  • Løft den tilskadekomne op i siddende position.
  • Før begge dine arme ind under personens armhuler. Med et fast greb tager du fat i personens ene underarm.
  • Sæt dig på hug uden at slippe den tilskadekomnes arm. Pres den tilskadekomnes arm mod hans bryst.
  • Løft den tilskadekomne, og gå baglæns, mens du slæber den tilskadekomne væk.
Thumbnail
Thumbnail
Thumbnail
Thumbnail
Thumbnail
Thumbnail

Samme greb kan bruges ved nødflytning fra en bil

  • Start med at skubbe forsædet så langt tilbage som muligt.
  • Bed evt. en anden person om at løfte den tilskadekomnes ben.