Førstehjælpskursus til kørekort redder liv

Hvert år kommer flere tusinde mennesker til skade eller dræbt i trafikken i Danmark og der sker dagligt trafikuheld med personskade i København. Derfor er det vigtigt, at du kan førstehjælp som bilist, da det kan være dig, som er med til at redde andres liv. Røde Kors tilbyder førstehjælpskurser til folk der tager kørekort i hele Hovedstadsregionen og Bornholm.

Kursusbeskrivelse - førstehjælpskursus til kørekort i København, hovedstaden og Bornholm

På førstehjælpskurset lærer du at:

  • genoplive et menneske, som ikke trækker vejret
  • bruge en hjertestarter
  • yde førstehjælp til typiske skader for eksempel i forbindelse med trafikulykker, blødninger eller forbrændinger.
  • standse en ulykke og forhindre, at flere kommer til skade

Du lærer også, hvordan du skal handle på ulykkesstedet:

  • Hvordan man vurderer, om de tilskadekomnes tilstand er kritisk, og derfor har behov får hjælp.
  • Nødflytning fra bil og sikkerhed på ulykkessted
  • Førstehjælp til hyppigst forekomne skader ved trafikulykker, herunder knoglebrud, nakke-/rygskader og blødninger

Lær førstehjælp af specialuddannede instruktører

Vi har specialuddannede instruktører i hele København og hovedstadsregionen - inklusive Bornholm.

Et 8 timers førstehjælpskursus er en obligatorisk del af at tage et kørekort.

Alle kan lære førstehjælp - og et førstehjælpskursus lærer dig de helt grundlæggende principper, så du kan reagere, når en alvorlig ulykke opstår i trafikken. For det bedste du kan gøre er at gøre NOGET. Med kun en lille indsats, kan du redde et andet menneskes liv.