Sikkerhed i sommerkøkkenet - gode råd til forbrænding og skoldning

Du kan sagtens have børnene med i køkkenet. Det er både sjovt og lærerigt. Tv-kokken Christian Bitz giver dig nogle gode råd til, hvordan du sikrer, at dine børn ikke brænder sig i køkkenet.ChristianBitz_forbrænsingsvideo
 
 

Af Ditte Goor. Foto: Martin Hald Jacobsen

Se Christian Bitz og hans to døtre komme med gode råd i køkkenet

Christian Bitz har taget døtrene Biance og Filippa med i køkkenet for at vise, at man sagtens kan lave mad med ungerne, uden nogen kommer til skade.

Gode råd til at undgå forbrændingsulykker

Her er nogle gode råd til, hvordan du undgår, at dine børn brænder sig, når I laver mad sammen i køkkenet.

  • Stå altid ved siden af, når børnene bruger komfuret
  • Beskyt armene ved at bruge lange grillhandsker
  • Arbejd i roligt tempo med varme gryder og pander
  • Forbered et sted til at sætte de varme ting fra ovnen
  • Hold yderst på metalhåndtag for at undgå forbrænding
  • Lad ikke barnet flytte rundt på gryder fyldt med varme væsker
  • Giv børnene klare regler for, hvad de må og ikke må ved komfuret
  • Lær børnene, at de ikke skal stå med hovedet lige ind over gryden
  • Lær børnene, at de ikke må løbe rundt i køkkenet
  • Luk ovndøren efter brug, så ingen snubler over den eller brænder sig på den
  • Hæld ovnretter over i andre serveringsfade for at undgå, at børnene brænder sig, når de tager på dem ved bordet
  • Sørg for at ledninger til elkedlen eller andet ikke hænger ud over bordkanten, hvor børnene kan få fat i dem

Læs hvordan du undgår snitskader, når børnene er med til madlavningen.

Når skaden er sket - gode førstehjælpsråd til forbrænding og skoldning

Hvis uheldet er ude, og nogen brænder sig på ovnen eller komfuret eller får varme væsker på sig, så skal du gøre følgende:

1. Skyl straks med rindende køligt vand på det forbrændte sted

2. Fjern løstsiddende tøj smykker omkring området men fjern ikke evt. fastbrændt tøj

3. Bliv ved med at skylle mindst 10 min, eller til det ikke svier mere

OBS: Hvis der er tale om en større forbrænding, hvor vablen er større end en 5-krone, skal du efter afkøling straks kontakte egen læge eller skadestue! Og hvis personen bliver bevidsthedssvækket eller koldsvedende, så skal du straks ringe 1-1-2.

Find et førstehjælpskursus nær dig

Prøv selv Christian Bitz' sommerpandekager

250 g mel

½ tsk salt

4 æg

6 dl sødmælk

Korn fra 1/2 vaniljestang

2 spsk smeltet smør

Bland mel, vaniljekorn og salt sammen i en skål. Pisk æggene sammen med mælken i en anden skål. Pisk mælkeblandingen i melet, og lad dejen hvile i 20 min.

Smelt smørret og rør i dejen. Steg pandekagerne gyldne - de skal helst være helt papirstynde. Serveres med rigelige mængder Nutella.

Se nogle af de mest hyppige børneskader i køkkenet.