Lær skolens lærere at undervise i førstehjælp

Størstedelen af de danske folkeskoler er ikke klar over, at det er et krav, at eleverne skal undervises i førstehjælp - og lærerne føler sig heller ikke i stand til at undervise i førstehjælp. Kun 14% af lærerne føler sig rustet til det, viser en ny undersøgelse fra Center For Interventionsforskning. Hvordan ser det ud på din skole?Billede Tomas Bertelsen

Carnegiefonden støtter Røde Kors' arbejde med at uddanne landets skolelærere til at kunne førstehjælp og selv undervise elever i førstehjælp.

Vi kan derfor i år tilbyde 15 skoler at blive undervist gratis i førstehjælpsundervisning. 

Kurset vil give lærere inspiration og de nødvendige kompetencer til at undervise eleverne i førstehjælp. 

  • Kursets varighed: 6 timer inkl. pauser.
  • Kursets indhold: Grundlæggende førstehjælp, gennemgang af undervisningsmaterialer og øvelser.
  • Kurset afholdes på en dag i skolernes egne lokaler.

Hvis du og din skole er interesseret, så kontakt os med formularen i højre side.

NB: Det er ikke et førstehjælpskursus i traditionel forstand og giver ikke bevis.