Fastklemt i maskine: Uden Claus var Asger død

65-årige Claus Carstens gik straks i gang med at yde førstehjælp, da hans kollega fik armen fastklemt og spist af en kartoffelmaskine. Claus’ indsats reddede liv, og han er derfor nomineret til prisen Årets Førstehjælper 2018.

 

65-årige Claus Carstens reddede sin kollega fra at forbløde, da han sad fastklemt i en kartoffelmaskine.

”Jeg… jeg... jeg sidder fast,” lyder det hæst i røret til 65-årige Claus Carstens. Normalt er stemmen præget af latter og sønderjysk dialekt, men denne oktoberdag er stemmen hakkende og uden kraft. De besværede lyde kommer fra hans 57-årige kollega Asger Nissen. En brummen fra en maskine i baggrunden giver Claus bange anelser.

”Har du ringet 1-1-2?”, spørger Claus omgående, men der kommer kun et mumlende og fraværende svar tilbage.

”Jeg ringer 1-1-2, Asger! Jeg lægger på nu, og så kommer jeg så hurtigt, jeg kan!”. Dette er de sidste ord, Claus siger, før han smider røret på og løber ud til sin bil.

Claus er få hundrede meter væk fra den mark ved Vojens, hvor en ubehagelig ulykke er i gang med at udspille sig. Han aner ikke, hvad der venter ham, men han sikker på, at den er helt gal med Asger. 

Han træder så hårdt på speederen, at motorens hestekræfter for alvor kommer på prøve. Imens han kører, ringer han 1-1-2 og giver en præcis beskrivelse af vejen ud til marken, så ambulancen ikke kører forkert. Han har endnu ikke sluppet dem i røret, da han når frem til ulykkesstedet.

Blodet sprøjter ud

Synet, der møder Claus, er værre end forventet. Nær bagenden af maskinen står Asger. Hans venstre arm sidder fastklemt mellem to metaldele på den landbrugsmaskine, der normalt graver kartofler op. I dag graver den dybere og dybere i Asgers arm.

I en radius af tre meter fra Asger ligger stumper fra armen og blod. Meget blod. Maskinen er stadig tændt, og metaldelene roterer. Langsomt forsøger den af spise mere og mere af Asgers arm. Det er ikke godt, det her!

Thumbnail
Asger Nissen (tv.) er taknemmelig for, at kollegaen Claus Catstens kunne førstehjælp, den dag han havde brug for det. Foto: Maibrit Hahn

”Det ser meget alvorligt ud. I skal komme hurtigt. I skal have det tunge grej med. Det er ikke bare et lille biluheld, der skal tungt grej til at få ham fri!”, brøler Claus i røret til alarmcentralen, mens han i ét spring hopper op i traktoren og får slukket for maskinen som det allerførste.

Asgers arm ligner noget, der har været igennem en blender. Maskinens grønne farve står i skarp kontrast til det røde springvand af blod, der står ud fra Asgers arm. En tyk stråle farver for hvert pulsslag mere og mere af jorden rød. Samtidig bliver Asgers ansigt mere og mere blegt. I samme øjeblik smider Claus telefonen på jorden med ordene:

”Nu skal jeg redde Asgers liv!” og stikker sin tommeltot direkte ind i det pulserende sår. Asgers krop har ikke råd til at miste mere blod nu, men det åbne sår er for stort til, at Claus kan stoppe blødningen helt. Nu må den ambulance godt snart komme!

 

Kampgejst og knoglestump

Før Claus ankommer, har Asger i over et kvarter kæmpet en stædig kamp mod maskinen. Alene i en duel om liv og død. Den lille kartoffel, han lige ville puffe væk, da han rengjorde maskinen, er for længst forsvundet. I stedet har hans arm overtaget pladsen. Maskinen har med hård kraft forsøgt at trække ham længere og længere ind mellem de roterende dele, men Asger har stædigt kæmpet imod. 

Hvis han besvimer, tager den grådigt hele kroppen. Først da knoglerne i armen bliver knust, slipper maskinen det hårde træk, så det bliver muligt for Asger at fiske sin telefon op af brystlommen og ringe til Claus.
 

Det er på et hængende hår, da Claus når frem og går i gang med at give førstehjælp. Der er ikke meget krudt tilbage i Asger. Han svæver ind og ud af bevidsthed.

”Bliv ved mig. Vi kæmper sammen, Asger. Ambulancen er på vej,” lyder det beroligende flere gange fra Claus, der også yder psykisk førstehjælp, mens han mindsker blødningen. Det virker. Det samme gør lyden af sirener i det fjerne. 

Thumbnail
Asger og Claus ved den kartoffelmaskine, som Asger sidste oktober sad fastklemt i. Foto: Maibrit Hahn

"Kan du høre det, Asger? De er her lige om lidt. Bliv ved mig”. Lyden bliver højere og højere. Ambulance. Akutbil. Politi. Det bliver ved med at vælte ind med hjælp. Redderne lægger med det samme en årepresse for at standse blødningen. Samtidig kommer brandvæsenet med det tunge grej til at skille maskinen ad, så Asger kan komme fri. Der går 45 lange minutter, før de får maskinen til at slippe taget i Asger. Kampen er endelig forbi, men den har efterladt sig tydelige spor. Knoglerne er nærmest pulveriseret.

Nu går turen mod Odense Universitetshospital og operationsbordet. På marken står Claus tilbage. På jorden foran ham ligger en knoglestump fra Asger.

På jagt uden arm

Knoglestumpen blev der dog aldrig brug for. Asgers arm stod ikke til at redde. Han mistede 2/3 af sin underarm i ulykken og har i dag fået en protese. Men stædigheden er stadig lige så robust som under mødet med landbrugsmaskinen:

”Vi skal ikke lade os slå ud af et lille uheld,” konkluderer han. Asger er allerede så småt vendt tilbage på jobbet som landbrugsarbejder, og nu er målet at komme på fuldtid igen. Han venter på at få en avanceret håndprotese med bevægelige fingre, der giver ham endnu flere muligheder for at få en normal hverdag igen. Når den er færdig, vil Asger fortsætte sin ti år lange interesse for jagt – og forhåbentlig vinde nogle konkurrencer:

”Jeg konkurrerer imod mine naboer i skydning, så jeg drømmer da om at vise dem, at jeg er tilbage ved at vinde over dem alle sammen en dag,”

griner Claus

Thumbnail
Foto: Maibrit Hahn

Førstehjælpshelten, der turde

Asger var tæt på at miste livet den oktoberdag sidste år, men takket være Claus’ handlekraft slap han med en arm af metal. For Claus handler det om at turde:

”Man kan ikke forberede sig på det, vi har været igennem, men man er simpelthen nødt til bare at turde. Man skal turde hjælpe - det er alfa omega. Lad være med at være bange. Man kan ikke gøre noget forkert – det kan ikke blive værre”.

Og en, der er særligt glad for, at Claus turde yde førstehjælp, er Asger:

”Jeg kan slet ikke beskrive Claus’ indsats. Det er helt fantastisk, at han kan handle, som han gør. Jeg er 100 % sikker på, at jeg var forblødt, hvis han ikke havde handlet. Han er min helt,” siger Asger, mens hans øjne bliver lidt blanke. Sætningen har rørt den ellers så fattede jyde. Claus vil dog ikke tage hele æren selv:

”Helt er et stort ord at bruge. Jeg var tæt på ulykken på det rigtige tidspunkt. Vi skal bare være glade for, at vi var heldige, for det er et spørgsmål om held også,” tilføjer han. Men det hele var ikke kun held. 

Claus handlede allerede, inden han kom til ulykken ved at ringe 1-1-2 og forklare ulykkens omfang samt stedet nøje til alarmcentralen. Derudover standsede han med det samme maskinen og blødningen samt ydede psykisk førstehjælp til Asger. Alt sammen handlinger, der reddede Asgers liv. 

Det er en utrolig indsats, og derfor er Claus nomineret til prisen Årets Førstehjælper 2018.

 

Når blodet sprøjter ud:

En person er i livsfare, hvis han mister meget blod. Så kommer der ikke blod nok til hjernen og kroppens andre organer. Sådan gør du, hvis en person bløder kraftigt:

  • Sikre dig, at personen har frie luftveje.
  • Undersøge, om han trækker vejret. Kan han sige noget til dig, er det tegn på, at luftvejen er fri, og at han trækker vejret.
  • Stoppe synlige blødninger: Pres en eller to fingre i såret, hvis det er en sprøjtende blødning. Ellers skal du lægge en fast forbinding.
  • Lægge personen ned: Hvis han er bevidstløs, skal han i stabilt sideleje. Hvis han er vågen, skal han ligge på ryggen.
  • Løfte hans ben ved at lægge noget sammenrullet tøj under. På den måde løber det blod, der er i benene, op til hjertet, lungerne og hjernen.
  • Ringe 1-1-2.
  • Sørge for, at han har mindst muligt ondt ved at støtte de steder, han er kommet til skade.
  • Lægge et tæppe over ham, så han ikke bliver kold.
  • Blive hos ham og tale roligt med ham.

Kåringen af Årets Førstehjælper 2018

Vinderen af Årets Førstehjælper 2018 bliver kåret 22. marts hos Røde Kors i København. Prisen uddeles for 27. gang og hylder privatpersoner, der har ydet en særlig førstehjælpsindsats og reddet liv. Vinderen modtager en check på 10.000 kroner, der er sponsoreret af privathospitalerne Aleris-Hamlet. Derudover uddeler Røde Kors for sjette år i træk Førstehjælpsprisen til en arbejdsplads, der har gjort en stor indsats for at uddanne medarbejdere i førstehjælp.

Udover Claus Carstens er to andre nomineret til prisen Årets Førstehjælper 2018: