Læger: De har brug for sundhedshjælp

Ingen ved præcist, hvor mange mennesker, der lever uden opholdstilladelse i Danmark og dermed uden adgang til offentlig sundhedshjælp. Nogle siger mellem 1.000 og 5.000, andre siger i hvert fald 5.000.
 
 

Røde Kors åbnede Danmarks første sundhedsklinik for udokumenterede migranter den 24. august 2011 i København. Den 5. december 2013 åbnede endnu en afdeling af sundhedsklinikken i Aarhus. Det er sket i samarbejde med Lægeforeningen og Dansk Flygtningehjælp. Røde Kors har det fulde ansvar for drift og økonomi af sundhedsklinikken.

Mennesker uden opholdstilladelse er særligt udsatte

”Erfaringer fra vores nabolande viser, at denne gruppe er særligt udsatte for en række helbredsmæssige risici. Og vi ved fra vores sociale arbejder herhjemme og fra lægernes møde med disse mennesker, at mange ikke kan få den lægehjælp, de har brug for, når de eller deres børn er syge,” siger præsident i Røde Kors, Susanne Larsen.

Nu har vi selv et godt og dokumenteret indtryk af behovet i Danmark. Hvert år bliver der udarbejdet en rapport med data om hvor mange mennesker, der besøger klinikken hver åbningsaften, hvor de kommer fra, hvor gamle de er, hvilket køn. Og vi kan dokumentere hvor mange patienter, vi har journaler på, hvad de fejler, opfølgning på behandling, køn og alder.
Efter det første halve år kom der i alt 504 patienter på besøg og vi oprettede 222 journaler. Efter to år og 4 måneder har vi oprettet mere end 1600 journaler. Til sammen har de besøgt klinikken i København mere end 4500 gange. Vi ser mennesker fra hele verden men flest fra Afrika, Østeuropa, Asien og Mellemøsten. Der kommer næsten lige mange mænd som kvinder, men flest mænd. De fleste er mellem 20 og 40 år. Men vi ser efterhånden også en del børn, som vi meget gerne vaccinerer og behandler. Behovet synes stort i Danmark. Efterhånden har vi i gennemsnit ca. 16 patienter hver åbningsaften.

Kun ret til akut hjælp

I dag har voksne uden opholdstilladelse ifølge sundhedsloven kun ret til akut lægehjælp i det offentlige sundhedsvæsen, men ikke adgang til almindelig sundhedshjælp, til forebyggende behandling eller hjælp til kroniske lidelser. Det betyder for eksempel, at gravide ikke kan blive tilset af en jordemoder og få tjekket, om barnet er sundt og rask. At patienter med betændelsestilstande ikke kan blive set af en læge og få penicilinbehandling. Og at diabetes-patienter ikke kan gå til kontrol for deres sygdom.
I sundhedsklinikken ser vi rigtig mange patienter med lidelser i led og muskler, luftvejssygdomme, graviditet, mave- og tarmproblemer, infektioner, hudsygdomme, urinvejsinfektioner mm. Men vi ser også rigtig mange med akutte tandproblemer. Alle lidelser er nødvendige at få behandlet, og alle sygdomme betyder store lidelser og gener for patienterne.

Bange for at tage til lægen

En af de læger, som mærker behovet for en sundhedsklinik, er Rune Aabenhus fra Østerbro. Han har tidligere behandlet de udokumenterede migranter hjemme hos sig selv efter arbejde.

”Vi har med en gruppe at gøre, som er meget sårbare. Og som har brug for lægehjælp. Mange tør ikke selv tage på skadestuen eller opsøge lægehjælp, fordi de er bange for, at politiet kommer. Derfor synes jeg, det er yderst relevant, at Røde Kors nu driver en sundhedsklinik, hvor de trygt kan henvende sig,” siger han.

”Størstedelen af dem, jeg tidligere har set, kommer med psykiske lidelser som depression og angst. Men der er også en stor gruppe, som kommer med nedslidningsskader på leddene, fordi de har hårde fysiske jobs som for eksempel rengøring eller arbejde på restaurant.