Ambulanceredder i Libanon

Gaby Jalloul er en del af ambulancetjenesten i Libanon. Her er det frivillige, der sidder bag rattet og rykker ud og redder menneskeliv – mange af udrykningerne er til de syriske flygtninge, som nu udgør halvdelen af befolkningen i området.Frivillig Ambulance Forer L
 
 

Marts 2016. Af Lene Vendelbo

Syrien > Vores nødhjælpsarbejde > Ambulanceredder i Libanon

Som dreng var Gaby Jalloul fascineret, når ambulancerne susede forbi ham i fuld udrykning og på vej ud for at redde liv, så da han blev 16 år og kunne melde sig til ambulancetjenesten i Libanon, slog han til.


”Først troede jeg bare, at jeg ville lære førstehjælp, men det sociale sammenhold er så stærkt – det er ligesom en familie, så jeg har taget hele uddannelsen, så jeg nu er en del af tjenesten,” fortæller den nu 18-årige redder.

I Libanon er det blandt andet Røde Kors, der står for ambulancetjenesten, og det er frivillige, der sidder bag rattet og redder de menneskeliv, som bilulykker, sygdomme og krig forsøger at tage livet af.

Udrykninger til syriske flygtninge

Gaby Jalloul arbejder i ambulancetjeneste Chadra, som ligger så tæt på den syriske grænsen, at de kan se over til nabolandet. For øjeblikket er der ikke kampe i området, men til gengæld er der mange syriske flygtninge, der har søgt ly på den libanesiske side af grænsen. Således er mellem 30 og 40 procent af alle de opkald stationen modtager fra en syrisk flygtning, hvoraf mange bor i lejre.


”Jeg glemmer aldrig, da jeg kom ud til en syrisk kvinde, som var gået for tidligt i fødsel. Hun var syv måneder henne, og blev ved med at sige, at alt var fint. Jeg kunne jo godt se, at det var det ikke, men hun ville ikke lade mig tjekke hende. Sådan er det i deres kultur. Men jeg kunne bare mærke, at det slet ikke var fint, så da jeg havde afleveret hende på hospitalet, ventede jeg,.”

Mens Gaby Jalloul ventede, tænkte han på de blodige tæpper, som kvinden havde efterladt i ambulancen.


”Der gik kort tid – ikke mange minutter, så kom de ud og fortalte, at barnet var dødt. Den slags er altid hårdt.”

Vennerne forstår ikke Gaby

Gaby Jalloul går på universitet, hvor han læser biomedicin. Det tager ham knap en time at komme hen på stationen, men selv om det er lang tids transport for at løse en frivillig opgave, så er han på stationen langt fire til fem gange om ugen.

”Vi skal egentlig kun komme en gang om ugen og så en weekend om måneden, men det er ligesom en familie, så jeg ikke kan lade være med at komme her meget oftere,” smiler den unge mand.

Hans venner har dog svært ved at forstå, at han prioriterer frivillig arbejde frem for at hænge ud med dem.
De bliver ved med at spørge, hvad han får ud af det.

”Jeg har fået så meget erfaring. Nu kan jeg jo redde liv – både når jeg er her, men også andre steder. Og når man hjælper mennesker, så bliver man jo bare så glad.”

BLÅ BOG:

  • Navn: Gaby Jalloul
  • Alder: 18 år
  • Uddannelse: Læser biomedicin på universitetet
  • Frivillig: I Libanons ambulancetjeneste. Dansk Røde Kors støtter fem ambulancestationer, som ligger i de mest konfliktfyldte områder. Det vil sige ved den nordlige syriske grænse og i Tripoli
  • Brug for hjælp i Libanon: Ring til tlf.nr. 140