”Jeg græd sidst, da min datter døde”

Duhuk’s 9-årige datter døde for en måned siden. Ud over kampen for at udholde savnet af datteren kæmper Duhuk hver dag for selv at overleve. Hverdagen som syrisk flygtning i Jordan bliver sværere og sværere.
 
 

15.09.2015 Af Julie Lorenzen. Foto: Poul Madsen

Syrien > Nærområderne > "Jeg græd sidst, da min datter døde"

Duhuk har født fire børn, men er nu kun mor til tre.

Ironisk nok var det ikke den ustoppelige bomberegn over hjembyen Homs, som tog livet af hendes 9-årige datter.

Du kan hjælpe mødre som Duhuk - meld dig som indsamler

For cirka en måned siden åndede datteren ud efter en hjernesygdom, som ikke ville kureres. Den 9-årige pige kom hjem fra hospitalet og klagede over, hun stadig havde ondt i hovedet. Få dage efter døde hun.

For Duhuk er tabet ubærligt.

”Jeg tænker på hende hver dag, og græd sidst, da hun døde,” siger hun og kigger ned i jorden.

Har ikke hørt fra manden i to år

Duhuk betyder smilende på arabisk, men der er ikke meget at smile af for den 26-årige mor - selvom hun prøver. Smilet når bare aldrig rigtig op i de sørgmodige øjne, men bliver lidt anstrengt siddende i mundvigen.

Midt i savnet og sorgen over datterens død forsøger Duhuk at få hverdagen som flygtning i Jordan til at hænge sammen. Hendes mand blev fængslet, da de forsøgte at flygte fra borgerkrigen. Hun har ikke hørt fra ham i to år og ved ikke, om han stadig er i live.

Vi har brug for dig 4. oktober - meld dig som indsamler

Sammen med sine tre børn på 10, 6 og 3 år bor hun nu med syv andre i to lejede værelser. Hver måned får familien cirka 1.100 kr. fra Røde Kors og 700 kr. fra FN. Men som så mange andre syriske familier i nærområderne har de fået skåret i hjælpen, fordi hjælpeorganisationerne ikke har penge nok.

Familien har været nødt til at skære ned på antallet af daglige måltider fra tre til to. For når huslejen på ca. 1.500 kr. er betalt, er der ikke meget tilbage. Derfor er der heller ikke råd til, at børnene kan gå i skole, de er nødt til at arbejde for at forsøge at tjene lidt penge.

At tage tilbage til Syrien kan være eneste mulighed

Hvis nedskæringerne i nødhjælpen fortsætter, står Duhuk over for et svært valg.

Du kan hjælpe syriske mødre på flugt - saml ind 4. oktober

”Det bliver værre og værre for hver dag, og vi overvejer at tage tilbage til Syrien. Jeg har ingen plan og ved ikke, hvad der skal ske. Jeg er bange for at tage tilbage, fordi jeg har børn. Men hvis situationen bliver værre, er der ikke andet at gøre,” siger hun og tilføjer:

”Før krigen havde vi et lykkeligt liv. Vi ejede et hus, og min mand arbejdede på markedet og tjente nok til, vi kunne klare os.”