Mentorordning for løsladte

Der er alt for lidt hjælp at hente for løsladte, siger eksperter. Mange føler sig som kastebolde i systemet, og ender med at stå alene med arbejdsløshed, gæld og manglende bolig.

Alt for ofte får løsladte ikke den hjælp, de har behov for af samfundet. Det mener psykolog Anja Leavens, der har arbejdet i Kriminalforsorgen i 15 år.

”Det er for vanskeligt for tidligere afsonere at få relevant hjælp. Alle er enige om, det ikke er godt nok. Og man har kontinuerligt fokus på, hvordan man kan gøre det bedre, men det er ikke nogen nem øvelse,” siger hun.

Blandt andet er handleplanerne for udslusningen af løsladte ofte manglefulde og rodede. Det konkluderer en ny rapport fra Kriminalforsorgen, som er ansvarlig for at udarbejde planerne. Det betyder, at vigtig information om den dømte kan gå tabt.

Vi glemmer de løsladte, når de kommer ud

Mange løsladte føler sig alene og som en kastebold i systemet, når de kommer ud af fængslet. Det oplever adjunkt i retssociologi ved Syddansk Universitet, Annette Olesen, som i sin ph.d. har forsket i løsladtes situation.

Ofte er der nemlig et hul mellem, at Kriminalforsorgen slipper dem, og kommunerne tager over. Det betyder, der kan gå noget tid, inden den løsladte kan få sociale ydelser, hjælp til bolig eller fortsætte nogle af de behandlingstilbud, de har haft i fængslerne.

”Der er nogle ret fine initiativer i fængslet, men det er ærgerligt, vi som samfund glemmer de her mennesker, når de kommer ud igen. Det går ud over dem, der gerne vil leve kriminalitetsfrit. Det er dem, vi slår oveni hovedet, hvis vi ikke hjælper,” siger hun og peger især på tiden lige efter løsladelsen som højrisikofyldt i forhold til at begå ny kriminalitet.

”Du er allermest sårbar, lige når du kommer ud. Du havde håbet, systemet ville tage hånd om dig, men det viser sig, der ikke er så meget hjælp til at starte med. Du har ikke ret mange penge på lommen. Og så står Brian, du har kendt i mange år, og tilbyder dig en klump hash på klods, du kan sælge. Så er det nemt at falde i.”

Det er et stort pres at komme ud af fængslet

Udover at mange løsladte har begrænsede økonomiske midler, viser Annette Olesens forskning også, at de typisk forlader fængslet med en stor gæld – for eksempel fra sagsomkostninger, erstatningskrav, børnepenge og lån til L’Easy og andre kreditorer, der er løbet renter på. Dertil kommer, at det for mange er svært at finde et arbejde, fordi de har en plettet straffeattest samt et hullet CV.

Flere af de tidligere indsatte, Annette Olesen interviewede i forbindelse med sin ph.d., fortalte, at de følte det som et kæmpe pres at komme ud af fængslet på grund af kreditorerne.

”De føler, de får særpost, når de kommer ud, fordi der kommer så mange rudekuverter på én gang. De ser helt rødt og kan slet ikke overskue det, fordi de ved, de ikke kan betale.”

Løsladelsen er svær at overskue

Psykolog Anja Leavans oplever også, at løsladelsen kan være svær for mange.

”De kan ikke overskue en brøkdel af, hvad de troede, de kunne, eller hvad de kunne, før de røg ind. Når de kommer ud, bliver de bombarderet med indtryk og krav om, at de skal ordne bankting, finde job og bolig. Det er de slet ikke gearet til,” siger hun.

Det skyldes blandt andet, at de indsatte i fængslet får en ’tillært hjælpeløshed’. De kan ikke foretage sig eller beslutte noget uden at spørge fængselsbetjentene om lov. De kan f.eks. ikke bare selv ringe til kommunen, som de var vant til før afsoningen. Men når de bliver løsladt er alt pludselig deres eget ansvar. Det kræver tilvænning.

Mange løsladte står uden bolig

Et andet problem er, at den løsladte ofte står uden et sted at bo. Og det kan skabe en ond spiral, fortæller Annette Olesen. For at jobcentret kan udbetale en social ydelse, skal den løsladte oprette en Nem-konto. Men banken kan ikke oprette sådan en konto, hvis den løsladte ikke har en folkeregisteradresse. Og uden en konto at overføre pengene til kan kommunen ikke udbetale den sociale ydelse.  

For mange er det ikke en mulighed at låne af kommunen til indskuddet på en bolig, fordi de allerede har fået sådan et lån, som de ikke har afdraget. Og så kan man ikke få et nyt.

”Så står du uden bolig og indkomst, og hvad gør du så?" spørger Annette Olesen.