Frivillige forbedrer integrationen

At komme til Danmark som flygtning kan være vanskeligt nok, men det kræver en særlig indsats at blive en del af den danske hverdag. Det er frivillige specialister i, for de tilbyder en introduktion til hverdags-Danmark, som kommunerne har svært ved.

Infografik Integrationsaktiviteter

Af Rie Duun og Stine Oksbjerg

Sidste år deltog 6.600 flygtninge i én af de integrationsaktiviteter, Røde Kors frivillige udbyder landet over. Og samspillet mellem flygtninge og frivillige rykker integrationen i en positiv retning, lyder det fra flygtninge, kommuner og eksperter.

Spørger man flygtningene selv, er de ikke i tvivl om, at de frivilliges hjælp til samtaler, lektiehjælp, cykeltræning og kontakt til en dansk familie er noget, der hjælper både med at lære sproget og med at komme tættere på muligheden for at få job.

Det fremgår af en ny evaluering af Røde Kors’ integrationsarbejde fra Oxford Research.

Her svarer 77 % af de adspurgte flygtninge i Røde Kors’ sprogtræningstilbud, at de i høj grad kan klare sig bedre i Danmark efter kontakten med de frivillige.

Mens kommunerne har pligt til at sørge for tag over hovedet til flygtninge, der har fået ophold, samt hjælpe dem med job og uddannelse, har de svært ved at levere det ekstra, der skal til, for at tilværelsen fungerer for de mennesker, som kommer til Danmark – 25.000 nye borgere bliver det til i år – 17.000 flygtninge og 8.000 familiesammenførte ifølge skøn fra regeringen og Kommunernes Landsforening.

Derfor siger 9 ud af 10 kommuner i en ny undersøgelse af 62 kommuners samarbejde med frivillige om integrationsindsatsen, som analyseinstituttet LG Insight har udført for Røde Kors, at de er klar til at udbygge samarbejdet med de frivillige.

Og det gør de klogt i mener Birte Muhs, der er flygtningekoordinator i Kolding Kommune.

”De frivillige bidrager helt bestemt til integrationen. Røde Kors laver lektiecafeer og sprogcafeer, og vi har en gruppe unge, der laver fodboldturneringer. Jeg tror på, at det er i foreningslivet, man kan lære de mere uskrevne normer og regler. Og det er en god mulighed for flygtninge og indvandrere,” lyder hendes råd.

Frivillige gør noget særligt

Røde Kors præsident Hanna Line Jakobsen præciserer, hvad det er, de frivillige kan.

”De frivillige kan noget helt særligt, som myndighederne ikke kan i samme grad. For det første har de mere tid til den enkelte, og de kan derfor finde frem til de helt konkrete udfordringer, hvor hjælp er nødvendig,” siger hun og tilføjer:

”For det andet åbner mødet med de frivillige op for at blive aktiv i lokalsamfundet. Det kan være gennem sport eller ved selv at blive frivillig. På kommunernes sprogskoler går man udelukkende sammen med andre nye danskere, men i aktiviteterne med de frivillige får man venner fra hele byen og mulighed for at lære at tale hverdagsdansk.”

Thomas P. Boje er professor på Roskilde Universitet, hvor han forsker blandt andet i frivillighed og medborgerskab. Hans forskning bekræfter det billede:

”Civilsamfundet – de frivillige og foreningerne - kan skabe specielle kontakter og netværk og dermed skabe en forankring for flygtninge og indvandrere. Det kan det offentlige system jo ikke af mange grunde. Det offentlige kan give tryghed og bidrage til arbejde og bolig. Hvad de ikke kan bidrage til er, at man får netværk og sociale kontakter og mulighed for at være sammen med andre.”

Dyrt for samfundet at undvære den frivillige indsats

De frivilliges arbejde kan være en reel aflastning for kommunerne. I undersøgelsen fra LG Insight svarer knapt 3 ud af 4 af de adspurgte kommuner, at de i høj grad eller i nogen grad skal bruge færre ressourcer på integration, fordi flygtningene hurtigere bliver integreret og klarer sig uden kommunens hjælp, når frivillige hjælper til.

Det er dog ikke muligt at sætte kroner og øre på, hvad kommunerne sparer ved den frivillige indsats. For kommunernes udgifter til integration kan reelt ikke gøres op, lyder det fra Kommunernes Landsforening. En del af kommunernes udgifter til integration er bestemt af lovgivning, og de dækkes af staten med ca. 2,5 mia. kr. i 2016.

Professor Thomas P. Boje kalder det ’hasarderet’ at ville sætte pris på, hvad frivilliges arbejde er værd, men han er ikke i tvivl, om det ville blive dyrt uden:

”Man kan være sikker på, at hvis ikke civilsamfundets indsats er der, har vi en stor risiko for potentielle ghettoer og for, at der opstår grupper, som reelt står uden for samfundets almindelige normer,” siger han.

”Og uden civilsamfundets sociale netværk ville flygtninge og indvandrere få sværere ved at få arbejde, ved at gennemføre uddannelse og ved at forstå, hvad der foregår i det danske samfund. Der vil være risiko for, at de tyr til illegale måder at klare sig på, lige som det gælder for danskere, der bliver isoleret.”