Støtte til børn og unge

Når vi taler om sårbare grupper, er der især én gruppe, der er særligt udsat. Det er børnene! Røde Kors tilbyder støtte til børn og unge, der har det svært i hverdagen. Boernunge
 
 

Når far eller mor er i fængsel, går det særligt ud over børnene. Når familien må tage på flugt, er børnene særligt udsatte. Når der ingen er til at hjælpe med lektierne, kan hverdagen i skolen være hård. Og når familieøkonomien skranter, går børnene glip af de mange muligheder, vores samfund er rig på. 

Derfor tager Røde Kors hånd om sårbare børn og unge i Danmark.

Støtte til en bedre hverdag

Vi hjælper børn med lektierne, vi hjælper børn med at blive bedre til at tackle hverdagen, når far eller mor sidder i fængsel, vi sender børn på ferielejre med Ungdommens Røde Kors, og vi arrangerer familielejre for at give forældre og børn positive fælles oplevelser. 

I de seneste år har Danmark modtaget mange mindreårige flygtninge. De har ingen familie, venner eller et socialt netværk, de kan læne sig op ad for at klare hverdagen i deres nye liv.

Som frivillig i Røde Kors kan du hjælpe børn og unge til bedre at kunne klare udfordringerne i hverdagen - læs mere her

Ungdommens Røde Kors

På Ungdommens Røde Kors' hjemmeside www.urk.dk kan du læse mere om URK's aktiviteter for udsatte børn og unge.

FORTÆLLINGER